Drømmen om mere tid til familieliv kender de fleste moderne forældre til. En drøm, der for nogen bliver realiseret i det øjeblik, man går ned i arbejdstid. En drøm, de danske børnefamilier lige så godt kan vinke farvel til med det samme. Hvis man håber, at der kan findes veje til, at man skal arbejde mindre, »er det ikke en option«.
Sådan lyder opsangen til børnefamilierne fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V).
»Vi skal passe på med, at vi ikke gør de stærkeste forældre i samfundet til ofre. Man skal også passe på med, at man ikke falder for falske løsninger. Såsom at de her mennesker skal arbejde mindre. I forvejen arbejder de ikke særligt meget, når vi måler i forhold til andre lande,« siger Jørn Neergaard Larsen.
Selv om familiepolitik ikke står nævnt i regeringsgrundlaget, og der ikke findes en egentlig familieminister, mener de to ministre, at regeringen har blik for børnefamilierne. Så de sidder her. Med deres tal og notater foran dem. Parate til at fortælle om, hvordan familiepolitik anno 2015 ser ud med liberale øjne.
Lad os indlede her:
Hvis man har to små børn, tager corporate-jakkesættet på hver dag fra 8 til 17, og ens børn altid er de sidste, der bliver hentet i institutionen, hvilken hjælp kan man så forvente fra politikerne?
»Det bedste, vi kan hjælpe forældrene med, er, at de får mulighed for at købe sig til en række servicer. Vi har skabt et arbejdsmarked, hvor forældrene kan vælge den arbejdstid, de vil have. Og vi kan se, at lidt for mange af dem, mener jeg, vælger at gå på deltid. Vi skal udvikle de offentlige servicer, så forældrene kan have en betinget tillid til vuggestuer, børnehaver og skoler. Og så skal de være åbne, når forældrene har brug for dem,« siger Jørn Neergaard Larsen.
For mange på deltid
35 procent af de kvindelige lønmodtagere var sidste år på deltid. Et tal, der ifølge beskæftigelsesministeren er alt for højt. Forældre skal indse, at de kommende årtier bliver meget anderledes.
»Vi har oplevet lineær vækst gennem flere årtier. Nu kommer vi til at opleve omprioriteringer hvert eneste år, og det er på grund af demografien. Vi bliver nødt til at være meget skarpe på, at nogle af de kvalitetsforbedringer vi skal udvikle, skal vi kunne skaffe uden at kalde på nye penge. Der er ingen nye penge. Der vil ikke længere være lighed mellem kvalitet og bevillinger,« siger han.
De erkender begge, at en del af familierne i Danmark oplever et pres. Ellen Trane Nørby, der selv er årgang 1980, kender fænomenet fra sin egen omgangskreds. Trods regeringens budskab om at arbejde mere, opfordrer hun nutidens forældre til at sortere i, hvad der betyder mest.
»Man skal engang imellem huske på, at det er ok ikke at nå det hele på en gang. Der en tendens til, at de yngre generationer lever livet i et overhalingsspor og glemmer, at de sådan set har et helt liv foran sig. At karrieren ikke kun sker nu. Men den skal sådan set være der hele livet. Og at uddannelse heller ikke kun sker lige nu. Der er rigtigt mange muligheder for efteruddannelse,« siger hun.
Ministrene har genindført boligjobordningen. De vil have et lavere skattetryk for den almindelige familie. De vil skabe en fornuftig infrastruktur. De vil lette pædagogerne for noget af det papirarbejde, de sidder med. Og så skal kommunerne ikke tænke dagtilbud i gammeldags forstand.
»Kassemedarbejderen i Føtex eller sygeplejersken har behov for, at kommunerne er mere åbne over for aftenpasning eller weekendåbent. Ligesom arbejdsmarkedet skal være opmærksom på, at det er nogle andre krav, der stilles i dag, skal kommunerne også være opmærksomme på, at der kan være et behov for at indrette daginstitutionerne på en ny måde,« siger Ellen Trane Nørby.
Familiepolitik er ikke noget, der behøver at stå som et ord for sig selv i regeringsgrundlaget. Ifølge ministrene skal familiepolitik være et samlet perspektiv for regeringen.
»Familiepolitik er heller ikke kun i den store by. Vi skal sikre vækst i hele landet. At der er gode daginstitutioner der, og at der er job, så man kan få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Vi sidder jo også to ministre her i dag. Det er en forpligtigelse for os, hvad enten det handler om at sætte skatten ned eller skabe gode institutioner og skoler. Familiepolitik er meget mere end at have titel af familieminister,« siger hun.
»Det er ikke piveri«
Når beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen ser på grundvilkårene på det danske arbejdsmarked, synes han, at man skal lede længe efter et samfund, der har tilsvarende attraktive vilkår, når det gælder blandt andet barselsorlov og muligheder for børnepasning. Men forkælede vil han ikke kalde forældrene af i dag.
»De krav, der bliver stillet på en moderne arbejdsplads, er skrappe. Så snart man får børn, stilles der også krav til forvaltningen af dem. Det er ikke piveri. Derfor skal vi udvikle nogle rammer for børnefamilierne, så de kan holde til et helt arbejdsliv. Det skylder vi befolkningen at sikre. Men hvis vi ser på rammeudfordringerne for de mennesker, vi taler om her, har de slet ikke mødt den største udfordring endnu. Det er den, der ligger foran dem i de næste 20 år,« siger han.
