Det bliver ofte mødt med spandevis af hjerter og emojis med røde roser, når Mette Frederiksen slår noget op på sin Instagram-profil. 

Men i weekenden skrev hun noget, der har fået en anderledes kritisk modtagelse. 

I opslaget, der i skrivende stund har over 900 kommentarer, deler hun sine tanker om sommerens ekstreme vejr med kæmpehagl, skovbrande og oversvømmelser. 

Vejrudsving, der har gjort det tydeligt »hvor voldsomt vi mennesker sætter jorden under pres,« skriver statsministeren. 

Hun går derfra til at fortælle, at hun lytter til alle danskerne. Både dem, der er bekymrede for, at der sker for lidt, og dem, der er bekymrede for, om der sker for meget på klimafronten. 

»For hvis ikke vi gør nok, så bliver det som med alle store kriser: konsekvenserne af klimaforandringerne vil ramme dem, som har mindst, hårdest. Det kan vi ikke acceptere. Og hvis vi omvendt træffer store grønne beslutninger uden blik for, hvem i Danmark de rammer hårdest, så risikerer vi også at ramme skævt.«

Men det er altså for meget – eller rettere for lidt – af det gode, mener flere i kommentarsporet.

»Der sker jo intet.., I gør jo ingenting! Jeg forstår ikke, hvordan I kan sove om natten,« skriver skuespiller Mathilde Norholt.

»Det er ikke nok, og det går alt, alt for langsomt!, skriver en anden, mens flere stiller konkrete spørgsmål til regeringens klimapolitik. 

Flere efterlyser, at statsministeren holder krisemøder om klimaet på linje med krisemøderne under coronakrisen. 

Forsker: Danskerne vil have klimahandling

Frederiksens opslag kommer lige i halen på en udtalelse fra klimaminister Lars Aagaard fra Moderaterne, der over weekenden har mødt massiv kritik. 

Han har nemlig udtalt til P1 Morgen, at »vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i.«

Men hvis det er regeringens strategi, kan vi lige så godt skyde en hvid pil efter at løse udfordringerne, siger blandt andre professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet:

»Hvis 80 procent af danskerne skal være enige, så må vi erkende, at vi ikke kan gøre noget,« udtaler han til DR. 

Også organisationer som Greenpeace og den grønne tænketank Concito er stærkt kritiske overfor ministerens udtalelse. 

Og professor Michael Bang Petersen kritiserer regeringens logik. 

Han er leder af det store HOPE-projekt på Aarhus Universitet, som har undersøgt danskernes adfærd under coronakrisen og nu retter søgelyset mod adfærden under klimakrisen.

I en længere tråd på det sociale medie X beskylder han regeringen for at bruge befolkningen som en dårlig undskyldning for ikke at handle:

»Hvis politikerne ikke ønsker at bekæmpe klimaforandringer mere intenst, så er det et politisk valg. Men brug ikke befolkningen som undskyldning. Befolkningen er både lydhør og ønsker handling,« skriver han blandt andet.

Michael Bang Jensen vurderer, at Mette Frederiksen med sit opslag gør sig skyldig i noget af det samme.

Særligt fordi hun fremstiller det som om, de to grupper er lige store: altså den gruppe, der er bekymrede for overdreven klimahandling, og den gruppe, der er bekymrede for det modsatte. 

Og det er ifølge ham langt fra tilfældet.

Eksempelvis svarer 72 procent af danskerne i en undersøgelse fra den grønne tænketank Concito, at de ønsker, at partierne gør mere.

»Det er en falsk måde at vinkle befolkningens holdninger på, fordi der er en stor skævhed i størrelsen på de to grupper.«

Her kan man ifølge Michael Bang trække tråde til statsministerens kommunikation under coronakrisen, hvor hun gjorde meget ud af at sige, at at stort flertal i befolkningen ønskede handling, mens en lille gruppe ønskede noget andet.

Er det en dårlig undskyldning?

»Det er ihvertfald et forsøg på at forklare, hvorfor regeringen ikke handler, som hviler på den implicitte misvisende antagelse, at grupperne er ligestore.«

Klimaminister Lars Aagard har ikke haft mulighed for at stille op til interview hverken lørdag eller søndag. 

B.T. arbejder på en kommentar fra statsministeren.