Forhenværende folketingsmedlem og medstifter af Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard er død. Han blev 76 år gammel.

Forhenværende folketingsmedlem Poul Nødgaard er død.

Poul Nødgaard blev valgt ind i Folketinget for Fremskridtspartiet i 1990. I 1995 brød han med sit parti og var med til at stifte Dansk Folkeparti sammen med blandt andet Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl.

- Poul var et fyrtårn. Både internt i Dansk Folkeparti og i forhold til de mennesker, han mødte i dagligdagen. Med hans fantastiske humør skabte han glæde, hvor end han kom. ”Livet er en gave” mindede han os altid om. Altid hjælpsom og uselvisk. Vi skylder Poul utroligt meget, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl i en pressemeddelelse.

Billedgalleri:
Poul Nødgaards liv i billeder

Fra 1998 frem til sin udtræden af Folketinget i 2007 var Poul Nødgaard desuden medlem af Folketingets præsidium.

Han blev 76 år gammel.