Efter Venstres lukkede gruppemøde i eftermiddag, sagde Kristian Jensen, gruppeformand og næstformand for Venstre, at han og folketingsgruppen har tillid til Lars Løkke som leder af partiet.

Lars Løkke selv sagde, at han er personligt rørt over de mange, der tog ordet på mødet.

Flere har hentydet, at Venstre kan stå foran et skift på formandsposten, hvis Lars Løkke ikke formår at redde sig ud af den krise, han befinder sig i i øjeblikket. Krisen kommer i kølvandet på Lars Løkkes seneste bilagsskandale. Der er de sidste par uger endnu engang blevet stillet spørgsmålstegn ved Lars Løkke dømmekraft, efter det er blevet afsløret, at Venstre har betalt tøj for 152.000 kr. til partiets formand.