Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den kendte sognepræst og debattør Flemming Pless kalder det ’ubehageligt’, at han var et af de ’forbudte’ navne på en seddel sendt rundt mellem Socialdemokrater på et opstillingsmøde til Region Hovedstaden i april.

- Jeg syntes, at det er ubehageligt at have stået på sådan en liste. Det er da ikke spor sjovt, siger Flemming Pless, der i 2009 blev valgt sikkert ind i Region Hovedstaden med 4053 personlige stemmer, hvorimod Hvidovrekredsens Maja Højgaard Nielsen fik 2333 stemmer. Sedlen med de forbudte navne skulle trykke Flemming Pless ned på listen.

- Det giver stof til eftertanke, at jeg stod på sedlen. Min første tanke var, at jeg ikke er en god nok politiker, og at de var utilfredse med mine bedrifter i de syv år, jeg har siddet i regionsrådet. Den tanke forsvandt dog hurtigt igen, for jeg ved, at der er mange, som er glade for min politik, siger Pless og tilføjer:

- Politik er beskidt, og det skal man være forberedt på, før man går ind i det. Det er hårde odds, og man bliver målt og vejet for alt, hvad man gør. Jeg har tænkt mig at vise mit værd og bruge min energi på at føre god politik. Listens eksistens har givet mig et enormt drive i den her valgkamp, så på den måde har den virket mod hensigten.

Ærgerligt at ryge så langt ned

Også tidligere formand for Kristendemokraterne Bodil Kornbeks navn, florerede på listen. Hun blev overrasket, da hun fandt ud af, at medlemmerne var blevet frabedt at stemme på hende, men har en idé om, hvorfor.

- Der opstod noget uro internt i regionskredsen, fordi jeg både stiller op til regionsvalg og kommunalvalg. Der var utilfredshed over, at jeg på den måde havde et dobbeltmandat, selv om det er en fordel at have et stærkere samarbejde mellem region og kommune, siger hun.

Konsekvensen blev, at Bodil Kornbek efter afstemningen landede som nummer 18 på listen, som rummer 21 pladser i alt.

- Det er da ærgerligt, at jeg er røget så langt ned på listen. Det burde være ens engagement, der er det afgørende. Jeg er glad for, at det er vælgerne, der afgør det, siger hun.

Andre læser også