'Det er en energidræber,' siger en skoleleder, hvis skole er havnet på liste over de danske skoler med dårlige resultater flere år i træk. Men 'vi kan ikke skjule informationer,' siger undervisningsminister Christine Antorini (S).
- De skyder jo om ørerne på os. For Lise Egholm, der er leder af Rådmandsgades Skole på Nørrebro, byder skolelivet på barske vilkår lige uden for skolegården. Nu er skolen havnet på en liste over skoler, der bliver ved at levere dårlige resultater.
- Det er da irriterende, at folk nu tror, at det er en dårlig skole, fordi vi har dårlige resultater i 9. klasse. Der er ikke noget her på skolen, der er hemmeligt, men man kan jo ikke måle kærlighed og engagement, siger Lise Egholm, der sidste år blev udnævnt til årets leder for sine gode resultater.
Offentliggørelse af skolers resultater har været en omstridt sag i de seneste år. Da Christine Antorini (S) blev undervisningsminister sidste år, var noget af det første, hun foretog sig, at slette den rangliste over alle skolernes afgangskarakterer, som forgængeren Troels Lund Poulsen (V) havde indført. Det skete for rullende tv-kameraer og var en vigtig symbolsk sejr for rød blok.
Deltag i debatten under artiklen
Men nu har Antorini offentliggjort en liste over de skoler i Danmark, der klarer sig ringest. Her kan man med et enkelt klik på Undervisningsministeriets hjemmeside se de 17 skoler, der målt på tre kriterier igennem flere år har leveret de dårligste resultater.
Kan græde over barske vilkår
- Jeg tror egentlig ikke, at folk er klar over, hvad det er for en børnegruppe, vi har her på skolen. Vi har Mjølnerparkens børn, og 20 procent af vores børn lever under så barske vilkår, at man kan græde over det. Når de alligevel står med deres eksamensbevis efter 9. klasse, må jeg sige, at det er fandeme flot, at de er nået så langt, siger Lise Egholm.
- De skyder jo om ørerne på os og er stangkriminelle. Det er gudskelov ikke vores børn, men det foregår lige udenfor. Jeg har været her i 17 år, og jeg elsker det. Jeg vil ikke klynke, men jeg synes, at det er blevet stramt det seneste år, siger Lise Egholm.
Rådmandsgades Skole fik i 2007 integrationsprisen, og den har haft besøg af kronprinsesse Mary. Skolelederen er præmieret og berømmet. Alligevel er skolen på listen over de dårligst præsterende.
- De elever, der går ud af 9. klasse, er langt fra de elever, vi har haft gennem skoleforløbet. Jeg kan prale af mine elever til og med 4. klasse. De klarer sig rigtig flot. Men derefter kan jeg ikke prale - endnu. Vi ligger i et område med mange små lejligheder, og familierne flytter, når der ikke længere er plads. Og så får vi børn tilbage fra de - rent ud sagt - lorte etniske friskoler. Elever, som ikke kan noget, når de kommer til os. Men alligevel var der 16 af vores 32 afgangselever, der sidste år kom ind på gymnasiet, selv om de kommer fra hjem helt uden boglige traditioner. Det er jeg stolt af - også selv om jeg godt ved, at det ikke er dem alle, der fuldfører, siger Lise Egholm.
Resultater i små klasser
Skolens historie er den samme som for en række af de øvrige skoler på listen. De senere års intensive arbejde med efteruddannelse af lærerne, bedre læseresultater, særlige sociale tiltag og ny elevsammensætning med flere stærke danske familier har endnu kun fået markant virkning i de yngste klasser. Men det er 9. klasses eleverne, skolerne måles på.
På Strandgårdskolen i Ishøj blev skoleleder Birgit Andersen trist til mode, da hun fik at vide, at hendes skole var på listen. Også Strandgårdskolen, der blev heldagsskole i 2008, er de senere år blevet rost og fremhævet for høje faglige ambitioner, gode læseresultater og et højt fagligt niveau i skolen.
- Det er et langt sejt træk, men vi er på vej. Op til 4. klasse læser vores elever over landsgennemsnittet, og vi kan også se, at de ældste elever forbedrer sig, men det er ikke helt så enkelt som for de yngre elever. I overbygningen stilles der krav om et stort ordforråd og en stor begrebsverden, som mange af vores elever ikke mestrer. Det er noget, der skal grundlægges helt fra vuggestuealderen, og der er desværre ikke noget hurtigt fix. Men vi har tydelige resultater, og vi er stolte, når vi ser, at nogle af vores elever tager afgangsprøve, selv om de fra skolestarten måtte gå i specialklasser, siger Birgit Andersen.
Hun blev med egne ord »lidt tung«, da hun fik at vide, at skolen var havnet på listen.
- Jeg skal jo fortælle det til vores dygtige lærere, som knokler hver dag. Vi tør godt se sandheden i øjnene, og det er ikke overraskende for os. Men det er da lidt af en energidræber. Vi har ikke behov for at blive »flashet« på en liste, siger Birgit Andersen.
Antorini: Vi holder ikke informationer hemmelige
Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet, der som led i kvalitetstilsynet siden 2006 har screenet skolerne og fundet de skoler, der har vedvarende dårlige resultater. Styrelsen beder efterfølgende kommunerne om at beskrive, hvad de gør for at rette op på resultaterne. Christine Antorini understreger også, at hensigten er at hjælpe. - Vi skal gennemføre tilsynet, og vi kan konstatere, at det er skoler med vedvarende meget lave resultater. Det kan der være mange grunde til, og det er derfor, man går ind og kigger på dem. Vi går ikke og holder informationer hemmelige, men vi synes også, det ville være urimeligt at gøre det til en særskilt historie. Det er med velberådet hu, at vi har holdt det meget lavmælt. Det er nogle skoler med særlige udfordringer, siger Christine Antorini.
Hun tilføjer, at journalister kunne få oplysninger om, hvilke skoler der er på listen, hvis de havde spurgt efter skolernes navne, og ministeriet ikke af sig selv havde offentliggjort dem.
Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen er glad for, at skolerne får hjælp, men ikke for listen med skolernes navne.
- Vi håber, at man vil gøre ligesom i Canada, hvor man hjælper skolerne til at opnå bedre resultater. Jeg vil også anbefale, at man analyserer årsagerne til skolernes dårlige resultater og ser, om det ikke kan hænge sammen med de senere års massive besparelser på folkeskolen. Men jeg ser ingen grund til at hænge nogen ud, og jeg synes slet ikke, at man skal offentliggøre skolernes navne. De tal bliver hurtigt forældet, siger Anders Bondo Christensen.
Er det en god idé at offentliggøre listen med de dårligste skoler? Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT fredag.
