Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det står skidt til med arbejdsmoralen i Folketinget. Mange medlemmer melder sent afbud til udvalgsrejser, forsømmer udvalgsmøder eller bruger tiden på sms'er, mobiltelefoni eller Facebook under møder med borgere, organisationer eller andre politikere.

Sådan lyder en bredside i Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag fra den konservative Helge Adam Møller, der er medlem af Folketingets ledelse, præsidiet.

- Det er uforskammet, nærmest næsvist, at når man kommer på besøg et sted, og der oprindeligt stod 14 navne på deltagerlisten, så er der kun 8-9 stykker eller færre, der dukker op, siger han.

Ifølge Helge Adam Møller findes problemet i alle partier, men især blandt de yngre politikere, som ifølge hans erfaring bliver væk fra møder eller rejser, f.eks. hvis de kan komme på tv i stedet.

Folketinget registrerer hverken mødedeltagelse eller afbud til rejser. Men en række udvalgsformænd bekræfter tendensen.

- Jeg oplever de samme ting, og det klæder ikke Folketinget, siger Hans Kristian Skibby (DF), formand for kommunaludvalget.

Europaudvalgsformand Anne-Marie Meldgaard (S) melder om »sløseri« i flere udvalg, og miljøudvalgsformand Ida Auken (SF) opfordrer »nogle folketingsmedlemmer« til at sætte folketingsarbejdet mere i centrum.

Andre læser også