Sverige oplevede lørdag eftermiddag den første selvmordsbombe på svensk jord. To bomber sprang i midten af Stockholm by, den ene dræbte bombemanden. To personer blev såret. Bomberne bliver anset for at være terror.

Det kunne være gået rigtig galt, da bombemanden havde fem ueksploderende rørbomber på sig og en rygsæk fyldt med søm, som ville være spredt som projektiler, hvis alle bomberne var gået af som planlagt.

Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt sagde på et pressemøde i dag, at det er vigtigt, at svenskerne bevarer roen:

- Det er klart, at befolkningen stiller spørgsmål som, er Sverige mindre sikkert nu? Den slags spørgsmål er naturlige. Men det er vigtigt at bevare roen. Folk skal kunne leve side om side, uanset om du tror på forskellige guder eller ingen gud overhovedet. Dette samfund er et åbent samfund, og det er vigtigt at kæmpe for den åbenhed, og ikke være nervøs, sagde Sveriges statsminister på et pressemøde i dag.

Udenrigsminister Lene Espersen (K) vurderer, at selvmordsangrebet i Sverige truer den vestlige livsform og værdier.

- Bombesprængningerne i Stockholm viser, at der er kræfter, der truer vores værdier. Men bomberne viser, at der desværre i vores nærhed findes kræfter, der forsøger at true og undergrave vores vestlige livsform og værdier med bomber og vold. Det skal aldrig lykkes dem, siger udenrigsminister Lene Espersen (K) i en kommentar til lørdagens terrorhandling i Sverige.

Frygter du, at terroren er kommet endnu tættere på Danmark efter bomberne i Stockholm?

Synes du, at terrorberedskabet skal hæves i Danmark? Eller er der ingen grund til at gå i panik?

Deltag i debatten herunder