Dansk Folkeparti sender en verbal kæberasler af sted mod Venstre og dets folketingsmedlem Preben Bang Henriksen for at tage sine private sager op på Christiansborg.

- Det er så torskedumt, det han gør, at han selv beder om den musik, som nu spiller. Det svarede til, at jeg konstant spurgte om Vestas, fordi jeg havde aktier i dem. Vi politikere skal holde os fra egne sager. Det værste er, at han nu risikerer at skade sin klient, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

Hvad ville der ske, hvis du gjorde det samme i Dansk Folkeparti?

- Så burde formanden tage mig ind til en kammeratlig samtale. Men den kultur har de åbenbart ikke i Venstre, siger Hans Kristian Skibby.