Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Skær, skær, skær!
Sådan har politikernes budskab til Forsvaret været gennem to årtier. Men nu, hvor Putin har invaderet Ukraine, er Mette Frederiksen og resten af magtpartierne pludselig kommet på andre tanker og vil opruste med fly, missiler, soldater og kampvogne.
Men den mission bliver både svær og langtrukken, fordi politikerne har udsultet Forsvaret gennem sparerunde efter sparerunde, lyder det fra Forsvarets egne rækker.
»Politikerne har udsultet os i to årtier. Skiftende regeringer har skudt Forsvaret i foden, og derfor kommer det til at tage tid, før vi kan gå normalt igen,« siger Niels Tønning, formand for officerernes fagforening, HOD.
»Selvom det er en meget ulykkelig baggrund, er det kun godt, at politikerne nu vil opruste efter Ruslands invasion. Men det svarer jo til, at politikerne får en parkeringsskade, og pludselig vil de have en bilforsikring, efter skaden er sket,« siger han.
Niels Tønning har oplevet, hvordan politikerne har skåret på antallet af værnepligtige og frasolgt kaserner i lange baner. Flere kaserner er blevet nedlagt og i stedet omdannet til henholdsvis en feriepark, flygtningelejr og iværksætterhus.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine skal der pludselig skrues gevaldigt op for antallet af værnepligtige. I dag er der blot 4.780 værnepligtige i forsvaret. Men Dansk Folkeparti vil have 15.000 om året, Nye Borgerlige peger på 10.000, Konservative har foreslået 8.000, mens både Venstre og Socialdemokratiet vil have flere, men ikke sætte tal på.
Men udsultning af forsvaret betyder, at den drøm er tæt på urealistisk, mener Niels Tønning.
»Det er urealistisk at skalere op til 10.000 værnepligtige. Dels har vi slet ikke nok folk til at uddanne dem, og dels har vi snarere brug for en større professionel hær og bedre materiel,« siger officerformanden.
Alene de seneste syv år, hvor han har været officerernes formand, er der blevet 1.000 færre officerer.
»Vi har simpelthen ikke haft ressourcer til at fastholde dem. Så de laver noget andet i dag,« siger han.
S-regeringen, Venstre, SF, De Konservative og Radikale Venstre har besluttet at poste syv milliarder i soldater, missiler og kampvogne de næste to år. Og i 2033 skal Danmarks forsvarsbudget ramme to procent af BNP, hvilket koster 18 milliarder mere om året.
Men milliardindsprøjtningen kommer efter mange år, hvor Forsvaret har været under sparekniven. Sidst Socialdemokratiet havde regeringsmagten foreslog partiet at suspendere værnepligten og sparede desuden 2,7 milliarder på Forsvarets budget om året.
Det er den slags, som nu rammer Danmark som en boomerang, mener Kristian Søby Kristensen, viceleder for Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Kristian Søby Kristensen forklarer, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig fundamentalt med Ruslands invasion af Ukraine. Det vil tage mange år for Forsvaret at omstille sig til den nye verdensorden.
»Forsvaret har efterkommet politikernes to primære ønsker. Forsvaret skulle effektivt og hurtigt kunne hjælpe amerikanerne ude i verden, når behovet opstod. Derudover skulle Forsvaret være så billigt som muligt. Derfor er nærmest alt andet, som ikke skulle kunne sendes ud i verden meget hurtigt, skåret væk.«
Det vil dermed tage mange år, før Forsvaret er klar til en helt ny verden, hvor de rent faktisk skal kunne forsvare danske og europæiske grænser.
»Det er ikke så enkelt for Forsvaret bare at bruge 18 milliarder, hvis de fik dem i dag. Først skal man afklare politisk, hvad man vil have. Så skal man finde ud af hvem, der så kan levere det,« siger Kristian Søby Kristensen.
Til efteråret skal de fem partier bag søndagens forsvarsaftale beslutte, hvordan de mange forsvarsmilliarder præcis skal bruges.
