Katastrofevalget fortsætter for DF.

Dansk Folkeparti fik kun 2,7 procent af stemmerne i Aarhus og går dermed fra to mandater til blot ét.

Men det ikke det eneste sted, hvor Dansk Folkeparti går tilbage under af valget i Aarhus.

Efter forhandlingerne kom det frem, at partiet hverken får en rådmandspost eller en plads i magistraten.

Dansk Folkeparti har ellers igennem otte år haft rådmandsposten for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.

Men til trods for det, så var det en tilfreds spidskandidat, Jakob Søgaard Clausen, der sammen med de resterende blå partier, mødte pressen tidligt onsdag morgen.

»Dansk Folkeparti er det mindste parti i Aarhus Byråd, vi har så fået nogle gode udvalgsposter og bestyrelsesposter, hvor vi kan sætte vores politik og mærkesager igennem.«

»Vi har landet en god aftale, hvor vi alle sammen kan udfolde vores politik i den blå blok,« sagde han efter forhandlingerne.

Jacob Søgaard Clausen forklarer, at de konkrete udvalgsposter afhænger af det personvalg, som de får.

Tidligere på natten satte partiets nummer to på listen, Nanna Harring, ord på det skuffende valg, da B.T. Aarhus fangede hende brød hun sammen i gråd.

»Det er hårdt, at balladen i partiets top rammer os. Vi kunne ikke have gjort noget anderledes«

»Det er mega frustrerende. Jeg er ked af, vælgerne ikke har kunnet se mit og Jakobs store arbejde,« sagde hun.

Hende og spidskandidaten, Jakob Søgaard Clausen, er sideopstillet, og de fortæller, det er de personlige stemmer, der onsdag kommer til at afgøre, hvem af de to, der får en plads i byrådet.