»Åh, jeg mindes,« siger Pia Kjærsgaard med en skævt grin, da hun passerer de ca. 20 mediefolk, der står bag en rød snor og venter foran Venstres gruppeværelse.

Hun tænker nok på gamle dage, hvor al interessen samlede sig om ballade i Dansk Folkeparti.

SF-formand Pia Olsen Dyhr kommer også gående:

»Hej med jer,« siger hun bare.

Og så kommer statsminister Mette Frederiksen gående.

Snakkende med finansminister Nicolai Wammen og med stabschef Martin Rossen lige bagved.

De får lov at passere uantastet forbi. Pressen har ingen spørgsmål.

De er mere interesserede i, hvad Venstres formand og gruppemedlemmer mener om Kristian Jensens udtalelser til Jyllands-Posten søndag, hvor han opfordrede til, at Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og De Radikale finder sammen hen over midten.

Blandt andet skulle partierne lave en storstilet, 10-årig reformplan for at kunne finansiere fremtidens udgifter til velfærd, investeringer i infrastruktur og en omfattende grøn omstilling frem mod 2030.

Jakob Ellemann-Jensen ankommer til gruppemøde. Partiet Venstre holder gruppemøde på Christiansborg for første gang efter, at den tidligere næstformand Kristian Jensen er blevet frataget sit ordførerskab og sine udvalgsposter, tirsdag den 14. januar 2020.
Jakob Ellemann-Jensen ankommer til gruppemøde. Partiet Venstre holder gruppemøde på Christiansborg for første gang efter, at den tidligere næstformand Kristian Jensen er blevet frataget sit ordførerskab og sine udvalgsposter, tirsdag den 14. januar 2020. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Kristian Jensen blev som straf strippet for sit arktisordførerskab og samtlige udvalgsposter i Folketinget. Og ifølge kilder var der total opbakning til Ellemanns beslutning på gruppemødet, hvor den ny partisekretær, Christian Hüttemeier, også deltog.

Kristian Jensens tanker blev meget bedre modtaget i regeringen.

»Det er ikke nogen tosset idé,« fastslog statsminister Mette Frederiksen efter et regeringsseminar på Marienborg mandag.

»Grundtanken om, at vi samarbejder bredt og får lavet nogle langsigtede løsninger og dermed nogle strukturelle ændringer på eksempelvis klimaområdet, er jo rigtig,« sagde statsministeren.

Kristian Jensen kan meget vel være på vej til en bestyrelsespost i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Det bekræfter han tirsdag formiddag overfor B.T.

(ARKIV) Venstres Kristian Jensen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen under statsminister Mette Frederiksens spørgetime i Folketingssalen, tirsdag den 10. december 2019.. Venstres gruppeledelse har degraderet tidligere næstformand Kristian Jensen og strippet ham for alle poster. Det skriver Ritzau, søndag den 12. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Venstres Kristian Jensen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen under statsminister Mette Frederiksens spørgetime i Folketingssalen, tirsdag den 10. december 2019.. Venstres gruppeledelse har degraderet tidligere næstformand Kristian Jensen og strippet ham for alle poster. Det skriver Ritzau, søndag den 12. januar 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg er blevet spurgt, om jeg har lyst til at stille op til bestyrelsen i DIF, og jeg synes, det er en enormt spændende rolle at bidrage til at synliggøre idrætten i Danmark,« siger han.

Hvis han også bliver tilbudt regulære direktørjobs, giver jeg gerne et gratis råd: Tag det, Kristian. Dine ideer om et midtersamarbejde skaber alt for meget opmærksomhed og alt for meget ballade på dit partis gruppemøder.

I øvrigt fjerner det opmærksomheden fra, hvad regeringen egentlig går rundt og laver.

Det gælder i øvrigt også Lars Løkke, selv om Venstre-folk anonymt roser ham for ikke at lave ballade i øjeblikket.

Senest, Kristian Jensen havde et 'rigtigt' job, før han kom i Folketinget i 1998, var han bankassistent i Unibank i Brande. Siden har han både været udenrigs- og finansminister, og han er kendt for at stå tidligt op, løbe og generelt få noget fra hånden. Så der skal nok være tilbud, og den nye Venstre-gruppe har behov for at samle sig under den nye ledelse uden indspark fra den tidligere.