Danmarks forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ser en stor russisk militærøvelse som en ny aggressiv adfærd fra Vladimir Putin. Derfor bliver NATO nødt til at reagere, lyder det.
I den næste uge vil op mod 100.000 bevæbnede russiske soldater befinde sig helt op til grænsen til NATO.
Her fra vil de simulere angreb på fiktive lande, der bl.a. er placeret der, hvor Polen og Litauen i virkeligheden ligger.
Militærøvelsen hedder ’Sapad’, der på russisk betyder vest.
Den store operation, der vil finde sted op til NATO-landene Polen, Litauen, Letland, Estland og Finland, har sat NATO i alarmberedskab.
For mens man ikke anser det for et muligt scenarie, at Rusland kunne finde på at konvertere øvelsen – der foregår både i Hviderusland og Rusland – til decideret aggressiv adfærd, bliver omfanget og beliggenheden fra NATO læst ind i et stigende trusselsbillede fra Rusland.
Det fortæller Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V).
»Det er en virkelig stor øvelse. Den største siden murens fald og østblokkens sammenbrud, som skal teste deres evne til at mobilisere. Og det er bekymrende. For formålet med den her øvelse er sådan set at teste NATOs forsvarsvilje over for de baltiske lande. Derfor er det i bund og grund en intimideringsøvelse, de er ude i,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Baltiske lande beder om hjælp
Den russiske militærøvelse har fået de baltiske lande til indtrængende at bede de NATO-allierede om at øge forsvarssamarbejdet i Baltikum.
Gennem længere tid har NATO opstillet styrker i de tre baltiske lande og i Polen, så der nu er mere end 4.000 NATO-soldater tæt ved den russiske grænse. Fra årsskiftet vil også Danmark bidrage til styrken med 200 soldater i Estland.
Mobiliseringen er sket, efter at Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014 og efterfølgende gik ind Østukraine.
I det lys skal NATO tage den russiske militærøvelse »meget alvorligt«, siger Claus Hjort Frederiksen.
»Man skal gøre sig klart, at Rusland er helt dominerende i Østersø-regionen. Vi taler tit om, at NATO er en meget stærk alliance, og det er NATO også, men i Østersø-regionen og det vestlige Rusland er russerne meget stærke. De har oprustet og moderniseret deres hær og opstillet missiler i Kaliningrad. Og det er hele det scenarie, den her operation skal tænkes ind i,« siger han.
Han peger derfor på, at NATOs artikel fem – den såkaldte musketered om at et angreb på et NATO-land er et angreb på hele alliancen - er årsag til, at Danmark og NATO opstiler soldater helt op til den russiske grænse.
»Det her handler om at teste vores vilje. Og der har man specielt udset sig de baltiske lande. Det er derfor, at vi sender soldater til Estland ved årsskiftet, for russerne kan ligeså godt forstå først som sidst, at også når det gælder de baltiske lande, så er artikel fem i NATO-traktaten lyslevende og vigtig.«
Sverige holder også militærøvelse
Det er vestlige militæranalytikere, der vurderer, at militærøvelsen vil involvere op mod 100.000 soldater. Det officielle tal fra Rusland er 12.777, hvilket akkurat er under en internationalt aftalt grænse på 13.000, som forpligter lande – herunder Rusland - til at tage imod udenlandske observatører.
Dermed undgår russerne direkte observation af øvelsen, selvom NATO og også Danmark overvåger øvelsen med kampfly og fregatter fra Østersøen.
»Rusland anmelder konsekvent færre soldater, end de er forpligtet til. Det er ærgerligt, at Rusland selv undergraver de regler, man har været med til at vedtage,« siger Claus Hjort Frederiksen.
I Sverige foregår der lige nu også en meget stor militærøvelse, hvor op mod 20.000 soldater deltager.
NATO, Sverige og Danmark laver jo også militærøvelser, hvor man simulerer angreb. Er det ikke helt det samme, Rusland gør her, og en naturlig del for et forsvar, uden at man kan se det som en konkret trussel?
»Historien har vist, at de russiske udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige mål er at have en række randstater rundt om Rusland, som man kan have som en sikkerhedsbuffer. Men den zone findes ikke, når det gælder de baltiske lande. Derfor er det jo en direkte grænse til NATO-områder, hvor russerne hele tiden demonstrerer deres magt.«
Men er det ikke ret urealistisk at tro, at Rusland kunne finde på at angribe et NATO-land også med tanke på den her musketered?
»Det er jo det, hele diskussionen går ud på. At vi er nødt til i NATO at have et så troværdigt afskrækkelsessystem, at ingen i Kreml kan få den tanke, at de skal angribe. Men med den optræden og aggressive opførsel som russerne har, så øges risikoen for fejlfortolkning og misforståelse af, hvad der foregår.«
NATO holder også militærøvelser, de sender kampfly ud og overvåger den russiske øvelse og mobiliserer med tusindvis af soldater helt op til den russiske grænse. Kan russerne ikke med god ret sige præcis det samme om os, at det er os, der er aggressive?
»Nej, fordi hele forskellen er, at russernes aggressivitet er slået ud i, at man har annekteret Krim, og man har bevæget sig ind på Ukrainsk territorium. Så det er ikke bare en teoretisk trussel, det er demonstreret i praksis.«
»Det er ikke noget med, at jeg skal sidde og piske en stemning op«
Danmark vil lukke konsulatet i Skt. Petersborg samtidig med, at der er lagt op til et markant løft af forsvaret. Burde Danmark og Vesten ikke gå den anden vej og forsøge mere dialog med Rusland i stedet for at bidrage til et militært oprustningskapløb?
»Der er ingen tvivl om, at vi skal bruge flere kræfter på et troværdigt og effektivt forsvar. Men det skal ikke udelukke, at vi får en kritisk dialog med russerne. Det er da utroligt vigtigt, at der parallelt er en dialog. Men det er meget svært at føre den dialog, så længe russerne er interesseret i at annektere områder.«
Det er ikke første gang, at du tegner det her trusselsbillede om Rusland. Det er ikke nogen hemmelighed, at du snart skal skaffe tilslutning og penge til et løft af forsvaret i et nyt forsvarsforlig. Handler det her også om, at du skal sikre dig et løft af forsvaret?
»Nej, det gør det ved gud ikke. Det er fordi, at det her er et reelt problem. Det er ikke noget med, at jeg skal sidde og piske en stemning op eller noget. Det er en ren konstatering af, at det danske forsvar efter murens fald ikke var gearet til, at der var krig i Europa. Nu er der krig her i Europa, og derfor må vi tænke os om,« siger Claus Hjort Frederiksen.
