Vestas har torsdag eftermiddag indgået en aftale, som afslutter en strid om russiske vindmøller.

Det oplyser selskabet i en meddelelse sammen den finske forsyningsgigant Fortum, som var den anden part i striden om 200 mio. euro.

Striden begyndte som følge af sanktionerne mod Rusland. De to selskaber arbejdede nemlig sammen om et vindmølleprojekt i Rusland før invasionen af Ukraine ifølge Reuters

Fortum havde bestilt vindmøller af Vestas til projektet. Derfor havde det finske selskab overført 200 mio. euro svarende til 1,5 mia. kr. til Vestas.

Men så ramte de strenge sanktioner mod Rusland, og projektet måtte droppes. Men Vestas gav ikke pengene tilbage, hvilket fik Fortum til at lægge sag an. Vestas forsvarede sig dog med, at produktionsomkostningerne til vindmøllerne allerede havde oversteget det foreløbigt betalte beløb. Det danske selskab mente derfor ikke, at pengene skulle betales tilbage, selvom møllerne ikke blev leveret.

De to selskaber oplyser, at de ikke længere har krav mod hinanden som følge af sagen, men derudover er detaljerne i forliget hemmelige.

Læs også: Børshus forventer massivt vægttab fra muligt Novo-guldæg: Sådan anbefaler de, at man handler aktien

Læs også: Dansk kæmpe i mærkbart fald: Største i Europa

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Andre læser også