Cecilie Uttrup Ludwig var en følelsesvulkan.

Og der var fuldt udbrud i Fuji efter et af de mere absurde cykelløb, der endte med en nærmest ukendt østrigsk vinder i form af Anna Kiesenhofer og en hollandsk superstjerne i form af Annemiek van Vleuten, der troede, at hun havde vundet guld.

Den danske rytter blev selv nummer 10, men gik direkte ud til den skrivende presse og spyede den ene sandhedssky op efter den anden.

»Ej, mand. Man ryster jo på hovedet af den måde, der bliver kørt på, mand. Det er heeeelt… ej, det er absurd. Det er absurd. Og det er så dårligt. Jeg synes, det er så dårligt for kvindecykling. Virkelig dårligt. Alle sidder jo og tænker: 'Hvad sker der?'. Og så med 10 km igen kan vi se, at hun har 4,5 minut igen. Og så begynder de at køre,« starter Cecilie Uttrup Ludwig og fortsætter talestrømmen uafbrudt:

Foto: DARIO BELINGHERI
Vis mere

»Man tænker: 'Det her skulle I have gjort for 40 km siden. Altså, nej, nej, nej. Det er bare de store nationer, mand, der sidder med fire ryttere. Jeg sidder alene mand, altså… Det er de store hold, der sidder med tre eller fire ryttere, som må tage noget initiativ, og der sker ikke en skid. Der bliver gamblet for længe. Det kan ikke være rigtigt.«

Cecilie Uttrup Ludwig mistede sin egen - og eneste - hjælper undervejs, da Emma Norsgaard styrtede og kort efter måtte udgå. Så sad hun helt alene i et felt præget af et hollandsk stjerneteam, der bare så passivt til, mens et udbrud skød af sted mod medaljerne.

»Jeg ved ikke. De store hold må have gamblet for meget. Jeg ved ikke… jeg mangler ord. Altså jeg synes, det… ej, men som jeg siger, det er virkelig dårligt for kvindecykling. Fordi DÉT der - det må have været røvdårligt cykelløb at se på. Ej, men det må det jo,« siger Cecilie Uttrup Ludwig.

For hvert ord, der kom ud af den karismatiske danskers mund, så det ud til at gå mere og mere op for hende, hvad hun netop havde været en del af. Et MEGET specielt cykelløb for at sige det mildt.

»Jeg synes bare, at det her det… det… det pff. Det er hovedrystende, hvordan der bliver kørt. Virkelig. Altså virkelig.«

Og Cecilie Uttrup Ludwig var altså ikke bare ærgerlig over, at de store hold var for passive - der var flere følelser i det for danskeren.

»Det er så frustrerende. Det er så frustrerende. Det er SÅ frustrerende, fordi nogle gange - aaaj, mand - jeg tænker: 'Kooom nu, mand!'. Fordi det er meget muligt, at du kan udtage fire pissestærke ryttere, men hvis alle sidder og klør sig i rumpetten - ej, nu skal jeg lade være - men hvis folk bare sidder derude og er egoistiske og bare tænker på deres egen chance, så ja, så bliver det sådan noget her. Det er jo forfærdeligt cykelløb. Det er forfærdeligt cykelløb. Det er jo ikke godt det der,« siger Uttrup Ludwig.

Der var ikke meget at gøre som ene dansker tilbage i et løb, hvor flere af de større nationer havde fire ryttere. De fik bare aldrig mobiliseret dem og arbejdet sammen. Heller ikke, da danskeren selv prøvede at få dem i gang.

Vinderen Anna Kiesenhofer.
Vinderen Anna Kiesenhofer. Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

»Jeg prøvede jo også at sige, at vi skulle køre. Altså, en, to, tre, fire - kom nu, piger! Eeej, ej, ej, ej, ej, ej,« siger Cecilie Uttrup Ludwig.

Hun kunne derfor bare lykønske vinderen Anna Kiesenhofer… hvis hun altså kan genkende hende, når de mødes igen. For danskeren måtte også være helt ærlig på spørgsmålet om, hvorvidt hun kendte Kiesenhofer.

»Nej. Nej, det skal jeg være ærlig at sige. Jeg ved, at hun kørte i 2016 eller sådan noget… for Lotto eller sådan noget. Og hun har jo ikke kørt på World Tour'en.«

Det blev ikke til dansk medalje på asfalten - men det blev det til gengæld i mixed zone.