B.T. har fulgt to tog-revisorer på jobbet og hørt, hvad de må finde sig i. De passagerer, der sviner os mest til, er faktisk de velhavende pelsdamer fra whiskybæltet. Det er utroligt, hvad der kan komme ud af munden på dem,« siger tog-revisor 144. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er en kold torsdag eftermiddag og revisor 304 og 144 er lige mødt på arbejde. B.T. har fået lov til at følge dem, for at finde ud af, hvad man må finde sig i som S-togsrevisor.

Revisorerne render dagligt rundt i togene og spørger venligt: »Må jeg se billetter eller kort, tak«.

De fleste passagerer lægger ikke videre mærke til dem. Men kører man uden billet, vil man gøre alt for at undgå dem.

Afgiften for at køre »gratis« er nemlig 500 kr., og de dårlige undskyldninger hjælper ikke. Derfor må revisorerne også finde sig i lidt af hvert.

De bliver hånet, spyttet og slået på - men alligevel er det et dejligt job, med masser af frihed. Det fortæller B.T.s to kolleger for en dag.

»Det er vigtigt at huske på, at folk sviner uniformen til og ikke os personligt. Ellers holder man ikke længe i branchen,« siger revisor 304.

Kollega 144 er helt enig. Når damerne kalder hende »kælling« eller »so«, så tager hun det i stiv arm, fortæller hun.

Dårlige undskyldninger
Vi går gennem toget på vej mod Hellerup. Klokken er 15.30. Vi er lige begyndt på vagten, men der er allerede røget én i fælden. Det er en dame, som påstår, at hun må have tabt billetten i bussen.

»Jeg bliver nødt til at give dig en afgift på 500 kr. Hvis du finder billetten, så kan du sende den og afgiften til DSB,« forklarer revisor 144.

Mens vi fortsætter ned gennem kupeerne, fortæller 304, at dårlige undskyldninger er der nok af. Det er mest krøllede klippekort eller mangel på småmønter, som folk bruger. Heldigvis tager de fleste passagerer det pænt, når de modtager en kontrolafgift, fortæller han.

Vi står af i Klampenborg og tager et andet tog tilbage mod København. 144 og 304 er et rigtigt makkerpar. De arbejder altid sammen. Det er vigtigt, at man går rundt sammen med én, hvor kemien passer, fortæller de.

»Når vi oplever grimme ting, så bruger vi meget hinanden, så vi kan få oplevelsen bearbejdet,« siger 144.

Service og rådgivning
Vi står af på Hellerup og tager toget mod Nørrebro station. En passager spørger, hvilket spor han skal gå hen på, for at komme med toget mod Klampenborg.

»Vi laver meget andet end at udstede afgifter. Vi servicerer jo også folk,« siger 144.

I F-toget mod Ny Ellebjerg station er der en mand med en cykel, som ikke har billet. På Flintholm station skynder han sig ud af toget, men revisor 304 får fat i ham og udskriver en afgift. Manden tager uden problemer imod afgiften. Men han er også omringet af en fotograf og tre revisorer.

Vi har nu været i gang i to timer. Indtil videre har de fleste passagerer smilet glade til os, når vi har bedt dem vise billet.

Et smil hjælper
»Hvis vi kommer ind med et stort smil på, så smitter det ofte af,« forklarer 304.

»Vi går jo ikke ind i toget med den bagtanke, at nu skal vi finde folk uden billet,« fortsætter 144. De indrømmer dog alligevel, at der nogen gange godt kan gå lidt sport i den.

»Men det er mest, hvis folk er ved at slippe væk fra os,« siger revisor 144. Hun har været ansat ved DSB i 10 år og har tidligere arbejdet som EDB operatør.

»Selv om vi skal finde os i meget, så er der også massere af dejlige timer. Vi møder ofte de samme passagerer, og så snakker vi lidt om vejr og vind. Der er meget frihed i det, og det er overhovedet ikke et stressende job,« siger hun.

Bægeret bliver fyldt
Men mentalt er det hårdt i længden, fortæller de begge. »Man holder ikke som revisor i mere end 15-16 år. I starten kan man sagtens rumme alle tilsviningerne, men pludseligt er bægeret fyldt,« forklarer 304. Han har været ansat som revisor i syv år. Før han begyndte ved DSB, var han bartender i 25 år på en københavnsk natklub.

»Mit tidligere job gjorde mig til en god menneskekender. Det er noget, jeg sagtens kan bruge som revisor,« siger han.

Vi har nu gået rundt i over tre timer og har udstedt fire afgifter. Heldigvis har vi hverken fået en knytnæve eller en spytklat i hovedet.

B.T. s togtur er ved at være slut, og makkerparret følger os tilbage til Hovedbanegården. Deres vagt er først slut klokken 21.34.

Myldretiden er ovre, og det er blevet mørkt. 144 og 304 kan se frem til en aften, hvor alt kan ske.

cpe@bt.dk