Danske virksomheders reklamerkroner kan ende i lommerne på terrororganisationer og deres sympatisører via annoncer på YouTube.
Når danske firmaer køber annoncer på YouTube, kan de uforvarende komme til at sende penge til terrororganisationer og deres sympatisører, hvis de er tilmeldt YouTubes annoncesystem.
Berlingske har fundet en række eksempler, hvor annoncer for danske virksomheder som Bang & Olufsen, Aalborg Universitet, Forbrugerrådet Tænk og Telmore optræder på YouTube-klip, som de nødigt vil associeres med. Blandt andre den officielle hymne for Islamisk Stat, klip, der forherliger jihad, og videoer om den pronazistiske gruppering Combat 18 ledsages af reklamer fra danske virksomheder.
Hvis du som firma betaler for en online-kampagne, er det mere eller mindre tilfældigt, hvor din annonce ender. Eller rettere: Det er så kompliceret, at det kommer til at fremstå tilfældigt. Hvem, der bliver eksponeret for hvilke annoncer, afhænger af en lang række ting som interesser, geografi og »cookies«, altså hvilke hjemmesider du besøger.
»Som annoncør kan du være glad for den trafik, en reklame giver dig, men du aner ikke, hvor den kommer fra – om den kommer fra steder, du ikke vil reklamere og ikke vil sættes sammen med,« forklarer Peter Kruse, der er IT-sikkerhedsekspert hos CSIS.
»Det er den, der leverer videoen, der har det moralske ansvar, i dette tilfælde YouTube,« siger han.
Klik udbetales i kolde kontanter
Når danske virksomheders annoncer optræder på YouTube-klip fra eksempelvis Islamisk Stat eller deres sympatisører, bekræfter Peter Kruse, at der kan gå penge fra annoncøren til den, der har lagt klippet op.
»Systemet er sat sådan op, at de, der leverer indhold til YouTube, får den gulerod, at de klik, man får, når man når en vis volumen, får man udbetalt i kolde kontanter,« forklarer han.
I gennemsnit bliver der udbetalt omkring 7,5 dollar (ca. 50 kroner) pr. 1.000 klik, men det afhænger af udbud og efterspørgsel. »Ejer« man en meget besøgt YouTube-kanal, er det mere attraktivt for annoncørerne, og dermed tjener man flere penge per annonce.
Nogle af de klip, som Berlingske har fundet med annoncer fra danske virksomheder, har flere tusinde visninger, og et enkelt har over en million.
Ifølge Google, der ejer YouTube er det 68 procent af indtægterne fra annoncerne, der går til ejerne af klippet. De resterende 32 procent går til Google selv. Berlingske ved ikke, om pengene fra danske annoncører rent faktisk er endt hos terrorceller, men det kan de være.
400 timers video i minuttet
På YouTube kan alle med en konto uploade og dele videoindhold. Hvert minut bliver der uploadet 400 timers video til tjenesten. YouTube screener ikke indholdet på eget initiativ, men Google fortæller i et skriftligt svar til Berlingske, at der er retningslinjer for, hvilket indhold man tillader reklamer på:
»Noget YouTube-indhold kan være kontroversielt, hvilket er grunden til, at vi kun tillader reklamer på videoer, der falder inden for vores retningslinjer for annoncering. Vores partnere kan også vælge ikke at reklamere på indhold, de anser for upassende, og vi arbejder med branchen for at hjælpe dem med at træffe kvalificerede valg. Når det kommer til indhold på YouTube, har vi klare retnings- linjer, der forklarer, hvilke typer af indhold vi tillader, og vi fjernet videoer, som er blevet anmeldt af brugerne, hvis indholdet ikke overholder vores regler,« lyder det skriftlige svar fra Google.
De IS-videoer, som danske virksomheders reklamer optræder på, har Berlingske vist til professor og koranforsker Thomas Hoffmann fra Københavns Universitet. Han bekræfter, at videoerne er Islamisk Stat-materiale:
»Det er en officiel IS-hymne, der på engelsk hedder »The Clashing of Swords«. Man kan kalde den deres nationalsang. Kunstneren i et af de andre klip hedder Abu abd al-Malik. Han er stærkt inspireret af jihad og har en lang række sange, der bifalder jihad. Ikke nødvendigvis kun IS, men også andre jihadi-grupper,« forklarer Thomas Hoffmann.
Ville ramme musikinteresserede
Berlingske har også videresendt videoerne til de danske virksomheder, hvis reklamer optræder i dem, og her lyder svaret, at man er kede af at blive placeret i sådanne sammenhænge:
»I gamle dage annoncerede man bredt, men nu kan vi målrette vores annoncer til folk, som vi ønsker at ramme, altså efter hvilke »passion points« (interesser, red.) de har. Dér har vi sagt, at vi gerne vil ramme folk, der er interesserede i musik, og derfor kan vores annonce ende på de sange, I har sendt. Det er dog mediet YouTube, vi køber ind på og ikke specifikke stykker indhold såsom denne sang,« siger Marc Østerskov, marketingschef i Telmore. Han understreger, at et sådant indhold ikke er noget, Telmore ønsker at blive associeret med.
»Under ingen omstændigheder, og det har vi kontaktet vores mediebureauer omkring. Der er iøvrigt kvalitetssikring på plads hos vores mediebureau, Youtube og hos os selv.«
»Det er da bekymrende«
Hos Forbrugerrådet Tænk mener man, at det er foruroligende, at rådets kampagne kommer op på sådanne videoer.
»Det er da bekymrende. Når vi sætter en kampagne op, har vi fravalgt nogle typer af indhold, som vi ikke vil have vores annoncer på. Jeg kan ikke arabisk og kan ikke vurdere indholdet af den omtalte video. Men hvis vores annonce bliver brugt på typer af indhold, som vi – via vores bureau - har frabedt os at blive bragt i sammenhæng med, synes jeg, at det er dybt problematisk,« siger Forbruger-rådet Tænks medlemschef, Jeanette Hartz.
En reklame for Aalborg Universitets Åbent hus-arrangement optræder ligeledes på video-er med hymner fra IS. Presseansvarlig ved Aalborg Universitet Anette Marcher fortæller, at annoncen er placeret via Google Display Network, og at universitetet havde taget forbehold for, at den skulle kunne ende på videoer og sider med kontroversielt indhold.
»Men det har tydeligvis ikke været nok, og det er klart uacceptabelt. Vi ønsker ikke, at universitetets legitimitet og omdømme skal smitte af på aktører af den type. Derfor har vi med øjeblikkelig virkning indstillet al vores annoncering via Google Display Network. Onlineannoncering er en vigtig del af vores markedsføring. Især lige nu, hvor rekrutteringssæsonen går i gang. Men hvis vi ikke kan være fuldstændig sikre på, at vores annoncer ikke ender de forkerte steder, har jeg svært ved at se os genoptage annonceringen via Google Display Network,« siger Anette Marcher.
B&O har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
