Kalenderen viser i dag 07.09.13, og den magiske dato har fået mange danskere til at hoppe i bryllupsskruddet. Hvis man springer nullerne over, lyder datoen nemlig som den overtroiske talemåde 7-9-13.

Men bare fordi man bliver gift i dag, behøver man ikke være specielt overtroisk, siger Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

- Datoen skulle hverken være særlig heldig eller uheldig. Man kan endda sige, at hvis brudeparrene har brug for at sige 7-9-13, er det måske, fordi de ikke helt tror på projektet. Jeg tror nu ikke, der er nogen, der tænker i de baner. Det er bare en særlig dag at blive gift ligesom 11.11.11 eller 12.12.12, siger han.

Udtrykket 7-9-13 stammer fra 1800-tallet, hvor man sagde, 'hverken syv eller ni'. Det betød, at noget hverken var godt eller skidt. Syv-tallet forbandt man dengang med noget helligt eller magisk, som f.eks. at være i den syvende himmel. Tallet ni blev regnet for noget uheldigt. Senere blevet tallet 13 koblet på remsen.

- Ifølge gammel overtro kunne man afværge det onde ved at nævne det onde, og det gjorde man ved at sige de tre tal. 13-tallet blev måske koblet på, fordi det skabte en rytmisk besværgelse og lå bedre i munden end udtrykket 'hverken syv eller ni', siger Lars Trap-Jensen.

I dag siger man 7-9-13, hvis man f.eks. kommer til at sige: "Jeg har ikke været syg de sidste fem år." Så siger man besværgelsen, for eller får man måske en sygedag dagen efter.

- Hvis man ikke siger remsen, tror man, at man bliver straffet og ramt af nemesis.

Bank under bordet

I dag banker man tre gange under bordet i forbindelse med talemåden. Det ritual kender man fra andre sprog f.eks. på engelsk, hvor man siger 'knock on wood' eller på svensk, hvor man siger 'ta' i träd'. Man bankede på træet i gammel tid med en forestilling om, at man allierede sig med noget helligt.

- En af forklaringerne på, at man bankede på træ, er, at man troede, at ånderne boede i træet. Dem skulle man holde sig gode venner med, så de kunne forhindre, at der skete noget ondt. Andre tror, at der er en kristen sammenhæng, som i at man banker på Kristi kors, siger Lars Trap-Jensen.

Ifølge ham bruges udtrykket stadig flittigt.

- Udtrykket er slet ikke på retur. Ikke fordi, vi er blevet mere overtroiske, men sprogligt lever det som en konvention. Og det er ikke specielt overtroiske folk, der bruger det, men alment kulturelt. Man skynder sig at bruge det som et forbehold, hvis man er kommet til at sige 'det sker aldrig for mig', siger han.

Andre læser også