22 år efter kameramanden Velid Delic forsvandt, er hans film blevet lagt ud på internettet.
I dag er det 22 år siden, den bosniske by Sreberenica faldt og 8000 muslimske bosniske drenge og mænd blev henrettet af den bosnisk-serbiske hær anført af general og hærchef Ratko Mladi.
Massakren betragtes som værende det største drab på en befolkningsgruppe i Europa siden 2. verdenskrig og selv 22 år efter, er alle ofrene endnu ikke blevet blevet identificeret. En af de forsvundne er kameramanden Velid Delic, der boede i Srebrenica, hvor han filmede videohilsener fra byens indbyggere til de venner og slægtninge, der var flygtet til Nord- og Vesteuropa.
Videoerne blev i går lagt ud på hjemmesiden Balkan Insights, hvor historien bag bliver fortalt.
På de grynede videoer kan man følge det daglige liv i den belejrede by, hvor indbyggerne forsøger at holde humøret højt hos sig selv, men også hos dem, der var flygtet ud af byen, og frygtede for de tilbageværendes liv.
»Hilsener til enhver, der måtte se os,« siger en kvinde til kameraet, inden hun afbryder sig selv for at tørre tårer væk fra sine øjne.
»Jeg tror, at dette bånd vil nå til Danmark og Tyskland med hjælp fra vores venner, svenskerne. Så ser vores folk der denne video. Den vil, er jeg overbevist om, gå verden rundt,« svarer kameramanden til den grædende kvinde.
Kameramanden er Velid Delic, hvis søster, Nermina Lakota, på daværende tidspunkt var flygtet til Tyskland, mens deres bror bosatte sig i Danmark. Begge søskende havde børn, og familien vurderede, det var bedst at få dem ud, inden situationen blev forværret. Velid Delic blev tilbage i Srebrenica med forældrene.
»De optagelser betyder alt for os, siger Nermina Lakota, ifølge Balkan Insights. Jeg ved ikke, hvordan han fik fat i kameraet, men jeg tror, det måske var en udlænding, en journalist eller en fra FN-styrken, der gav ham det,« siger hun.
Optagelserne blev efterfølgende taget med ud af Srebrenica, når soldater fra FN-styrkerne skulle hjem på orlov.
Liget af Velid Delic er aldrig blevet fundet, og der er flere teorier om, hvordan han mistede livet i forbindelse med massakren. Ifølge Nermina Lakota, er den mest sandsynlige, at han var del af en gruppe på 15.000 mænd, der forsøgte at slippe ud af byen gennem en skov i håb om at nå i sikkerhed i byen Tuzla.
Den 8 august blev dele af gruppen fanget af bosnisk-serbiske soldater, der henrettede de flygtende mænd og smed ligene i massegrave. I 1997 blev en af de massegrave fundet, men ingen DNA-tests af knoglerne matchede hendes brors.
Ved en mindehøjtidelighed i Srebrenica dag blev 71 nye identificerede ofre begravet, men Nermina Lakota må stadig vente på at kunne begrave sin bror.
