Tegneren Storm P. blev i 1918 udsendt som vagabond for BT og skulle med sin rejse opmuntre læserne og få dem til at glemme krigen.
I 1918, mens Første Verdenskrig rasede i Europa, og de daglige nyheder var præget af krigens rædsler, syntes BTs chefredaktør Bertel Bing, at avisen og ikke mindst læserne havde brug for noget underholdende læsestof midt i alt det forfærdelige. Han besluttede derfor at sende tegneren og humoristen Storm P. ud på de danske landeveje som vaskeægte vagabond.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs om hvordan Storm P blev en af BTs første udsendte medarbejdere. Han rejste rundt på de danske landeveje som vaskeægte vagabond. B.T.s runde fødselsdag er den 31. august 2016, men som nedtælling til 100 års dagen vil vi i de kommende måneder bringe en serie historiske tilbageblik.
Det får du:
- Artikel: Da Storm P. blev vagabond
- Tegninger: Et kig på Storm P.s muntre tegninger
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Tegneren Storm P. blev i 1918 udsendt som vagabond for BT og skulle med sin rejse opmuntre læserne og få dem til at glemme krigen.
I 1918, mens Første Verdenskrig rasede i Europa, og de daglige nyheder var præget af krigens rædsler, syntes BTs chefredaktør Bertel Bing, at avisen og ikke mindst læserne havde brug for noget underholdende læsestof midt i alt det forfærdelige. Han besluttede derfor at sende tegneren og humoristen Storm P. ud på de danske landeveje som vaskeægte vagabond.
Storm P. blev således en af BTs første udsendte medarbejdere, og på turen fra København til målet i Skagen fik han ny inspiration til sine elskelige og vittige vagabond- tegninger. Og til læsernes fornøjelse rapporterede Storm P. næsten dagligt i en måned om sine oplevelser som vagabond. Rejsen betød også, at Storm fik styrket sin allerede vakte kærlighed til landevejens frie fugle, der jævnligt dukkede op i hans tegninger.
Et herligt eksempel er tegningen af to vagabonder, der sidder på den bare mark. ’Her er højt til loftet!’, siger den ene vagabond. Hvortil den anden svarer ’Ja, det er godt, at det ikke skal hvidtes!’
I de første år bar vagabonderne muntre navne som ’Søren Tandhjul’ og ’Frederik Fuglebur’, men senere gjorde Storm P. dem til vismænd og filosoffer og gav dem navne efter antikkens store grækere som Arkimedes, Herodot og statsmanden Perikles. På denne måde viste han dem ubetinget storhed og ære.
Storms mest kendte vagabond- tegning og en berømt Tuborg-plakat er naturligvis den, hvor to muntre vagabonder mødes, og den ene spørger: ’Du Perikles – ka’ du sige mig – hvornaar smager en Tuborg bedst?’, og så svarer den anden indlysende og overraskende ’Hvergang!’
Inspiration fra Chaplin
Onsdag 1. maj 1918 blev verdenskrigen en mindre nyhed, idet den store overskrift på BTs forside hed ’Trampens start’. Lidt mystisk, vil nogle sikkert mene, men takket være komikeren Charlie Chaplin kendte danskerne allerede dengang det amerikanske udtryk tramp for vagabond. Chaplins berømte stumfilm ’The Tramp’ fra 1915 om en vagabonds fortrædeligheder var nemlig blevet en verdenssucces, også i Danmark.
Nyheden om Storm P.s afrejse var illustreret med et stort billede af Storm hængende uden på et godstog på Københavns Godsbanegaard, mens han vinkede farvel. Artiklen om hans degradering til vagabond blev indledt dramatisk:
»Storm Petersen er ikke længere imellem os. I morges tidlig tog han afsked med sin fædrene by i en fantastisk stilling uden på en godsvogn. Mens de læser disse linjer, ruller han som vagabond hen over en eller anden blank skinnevej ud på en række eventyr i Danmark som Vagabond, som ’Tramp’, oven på taget af en jernbanevogn eller rullet sammen til en gordisk knude mellem hjulakslerne. Uden en krone på lommen er han på vej tværs gennem landet. Man kan uden megen spaadoms evne forudsige, at det bliver en ualmindelig effektfuld rejse, som Storm saaledes vil opleve, og hvorom han som B.T.s udsendte korrespondent vil give vore læsere besked i en række breve, der sikkert vil blive som den morsomste og mest spændende romanlæsning. Tilsammen en sommer-feuilleton, der vil blive Byens samtaleemne.«
Susede ud i det ubekendte
BT modtog, kort før bladet gik i trykken, den sidste hilsen fra Storm P., som han afleverede til avisens fotograf, der havde foreviget det afskedsøjeblik, da Storm fra godsvognens trinbræt svang sin hat til farvel, medens toget med ’trampen’ susede ud over skinnerne, ud i det ubekendte.
»Jeg tager afsked med verdens dejligste by - jeg siger farvel til Kjøbenhavn med vemod og suk, men det brænder herinde bag Vesten af fryd – jeg fyldes af glæde ved at være fri – ikke at have nogen fast Plads og ingen Telefon. Min Udrustning er den mindst mulige - 54 Aargange af Familie Journalen. I en anden klasses Kupe under mig sidder en sød ung Dame i Vinduet – hun er ved at tage afsked med sin lidt ældre Moder – en smuk gammel Dame, der ligner Frederik den Syvende – uden Skæg altså. Og her staar jeg med en rød Rose – var det mon ikke godt at sætte sig det maal – at kaste denne Rose ind i Kupeen til hende, naar Toget er i fart, den skal komme farende oppe fra Taget og ind i Kupeen, uden at hun aner hvor den kommer fra – det vil more hende at læse B.T. – avisen naar frem til hende et eller andet sted på Fyn, hvis hun da ikke står af i Glostrup. Nåh, jeg faar se, som Bjørnson sagde, da han søgte efter Tændstikkerne. Trampen starter – fra nu af er det min hemmelighed. Hils alle. Jeg er vips ude af Døren. Paa Gensyn. Ærbødigst Storm P. Og så lød Togfløjten.«
Dagen efter kunne BT bringe den første tegning fra Storm P., hvor han sidder på togets tag og tegner. Tegningen blev ifølge Storm kastet ned til stationsforstanderen i Hedehusene, som bragte den videre til B.T.s redaktion i København.
Skjulte sig i sildetønde
Storm P.s sommerreportage bød på mange muntre dramaer, således kom han med færgen til Nyborg skjult i en sildetønde. ’Det var en hård tur, og da jeg kom i land skiftede jeg straks tøj. Det sker på den måde, at jeg vender hele molevitten. Når jeg rejser bærer jeg nemlig alt på vrangen – også hatten som blæste af mig på toget – men ved en lykkelig modvind nåede mig igen i Slagelse – og man er straks herre igen, så snart vende tøj eksperimentet er foretaget.«
Men få dage efter sad Storm P. bag lås og slå i Odense Arrest og sådan lød hans dramatiske budskab til B.T.s læsere.
»Jeg var lige ved at lægge til i en Robåd tæt ved Ejby Mølle. Da der pludselig dukkede tolv fuldt bevæbnede Politibetjente op fra Sivene ved å-bredden. Jeg var uhjælpelig fanget. Jeg rakte hænderne i vejret og sagde ’Skån mit Liv, mit navn er Foss’. Navnet fandt jeg på for at vildlede Politiet. Ja, det er det hele. Nu sidder jeg her i Odense Arrest, med en Kugle om det ene Ben - i de dødsdømtes Celle. Men Arrestforvareren er en skikkelig mand. Jeg gav ham et godt Råd mod hårtab, og han lovede at bringe dette Manuskript i Postkassen. Gid han vil holde sit Løfte. Farvel så længe, og forhåbentlig på gensyn.«
