Skyerne åbnede sig og sendte tiltrængte dråber ned over publikum, da det danske popband med det våde navn Aqua gik på scenen ved årets Smukfest.

Var du ikke til koncerten, bringer vi dig tre højdepunkter fra pop-trioens koncert på Stjernescenen onsdag eftermiddag:

1. René Dif crowdsurfede - og kunne ikke komme hjem

Det har altid været forbudt at crowdsurfe på Skanderborg Festival, hvor man før har måttet trække stikket til koncerten som straf for selvsamme.

Men det var tilsyneladende ikke et problem ved eftermiddagens koncert, da Lene Nystrøm pludselig kastede sig ud og på elegant vis blev grebet af publikum og ført tilbage til scenen.

Aqua holder 90'er-fest på Stjernescenen på Smukfest onsdag den 8. august 2018. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Aqua holder 90'er-fest på Stjernescenen på Smukfest onsdag den 8. august 2018. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

René Dif truede flere gange med at gøre den slanke popsanger stuntet efter. Og da han endelig gjorde alvor af truslerne, gik det helt galt.

Den hærdebrede rapper/sanger blev nemlig ført så langt ud i menneskehavet, at han havde problemer med at komme tilbage til scenen, hvor Lene Nystrøm var så færdig af grin over kollegaens problemer, at hun måtte droppe at synge store dele af teksten.

 
ccc
Vis mere

 

2. Aqua tilbød et lift til danske kendisser

»Er der nogen smukke piger til stede?« brølede René Dif fra scenen.

Og det var der, hvis man skulle tro den skrigende menneskemængde foran Stjernescenen, da den tidligere chips-konge tilbød, at de i så fald kunne komme op på scenen.

»Jeg sagde smukke piger,« gentog han, da mændene rakte hånden op.

Aqua holder 90'er-fest på Stjernescenen på Smukfest onsdag den 8. august 2018.
Aqua holder 90'er-fest på Stjernescenen på Smukfest onsdag den 8. august 2018. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Ikke desto mindre blev det komikeren Jonatan Spang, der herefter entrede scenen, skarpt efterfulgt af en ganske ung brunette, som sammen med komikeren satte sig i en stor, lyserød bil (som desuden også fungerede som pianist Søren Rasteds keyboard, red.) og sang med på comeback-hittet 'Back to the 80's'.

Tidligere har bandet inviteret verdensstjernen Lukas Forchhammer fra Lukas Graham ind i bilen. Og ved eftermiddagens koncert blev der da også plads til endnu en kendis på bagsædet - nemlig tidligere DR-vært og 'Cirkus Summarum'-aktuelle Signe Lindkvist.

Hvilket bringer os til tredje punkt på listen over øjeblikke under Aqua-koncerten...

3. Aqua-Lene snavede tidligere DR-vært

For Signe Lindkvist var kun lige akkurat nået ud på scenen, før Lene Nystrøm tog et fast greb om den tidligere DR-værts nakke og dækkede hendes mund med sin egen i et langt snav.

Om det var en hyldest til verdensstjernen Britney Spears, der skulle optræde på festivalen få timer senere, vides ikke, men man kunne ikke lade være med at tænke på det kontroversielle kys mellem selvsamme popsild og Madonna ved VMA i 2003.

Britney Spears og Madonna delte et intimt og kontroversielt øjeblik i 2003. Christina Aguilera (th.) måtte ikke være med.
Britney Spears og Madonna delte et intimt og kontroversielt øjeblik i 2003. Christina Aguilera (th.) måtte ikke være med. Foto: WIN MCNAMEE
Vis mere

Ikke mindst, fordi især René Dif brugte flere af pauserne mellem numrene på at råbe: 'Glæder I jer også til Britney Spears' og 'Hva så, Smukfestival? (Ja, han sagde Smukfestival, red.) Hit me baby one more time!'

Aqua holder 90'er-fest på Stjernescenen på Smukfest onsdag den 8. august 2018. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Aqua holder 90'er-fest på Stjernescenen på Smukfest onsdag den 8. august 2018. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Det er mange år siden, at både Aqua og Britney Spears havde deres storhedstid, men i regnen foran Stjernescenen beviste den danske eksportsucces, at de har den endnu.