Queens of the Stone Age genoplivede deres knap 13 gamle debutalbum på Store Vegas scene – en dundrende solid oplevelse, hvor selv ekstranumrene emmede af eufori takket være et medlevende publikum.

For to måneder siden blev Queens of the Stone Ages selvbetitlede debutalbum genudgivet. På det tidspunkt havde det længe været utilgængeligt på grund af juridisk fnidder, men i restaureret form blev man med ét atter mindet om, hvor stærk Josh Homme og hans kumpaner var dengang.

”Dengang” idet der gået lige rigeligt rockstar-attitude i den for den 37-årige rødtop, hvis seneste værker i QOTSAs navn bedst kan kategoriseres som soloalbums. Og i 2009 blev egoet yderligere styrket, da han stod i front for Them Crooked Vultures (med Dave Grohl og John Paul Jones).

Så hvad er motivet for at tage på turné uden nyt materiale og i stedet se tilbage til 1998’s debutalbum?

No one knows, men på papiret lød som en god idé at søge tilbage til rødderne (selvom hverken debutens trommeslager Alfredo Hernández eller bassist Nick Oliveri, der kom med ved udgivelsen, er med længere) – det nuværende QOTSA har nemlig utvivlsomt godt af at genfinde den gnist, der oprindeligt tændte op under projektet.

Intenst fra land

Billetterne til aftenens koncert i Store Vega var blevet revet væk på en formiddag, og Homme havde lovet, at albummet – på trods af de store forskelle i line-uppen – ville blive fremført så omhyggeligt og tæt på originalforlægget, som muligt. Mon dog? 13 år senere?

Men da de sidste toner af den hypnotiske åbner ’Regular John’ klingede ud, lød det såmænd meget plausibelt. Queens of the Stone Age har aldrig lydt SÅ levende på dansk grund, eller siden Dave Grohl forlod trommestolen for ni år siden, for den sags skyld.

Og det har ved grød knebet for Homme med at få tændt op under de seneste københavnerkoncerter, men at dømme ud fra aftenens indsats, har årsagen simpelthen været forkert sangvalg, for hold da op, hvor lagde QOTSA intenst fra land.

Uimodståeligt

Der var dømt hoppestemning salen over til hittet ’Avon’, og euforien aftog kun med mellemrum under de 60 minutter, der var sat af til debuten inklusive bonusnummeret ’The Bronze’. Kun ’You Would Know’ faldt til jorden; ellers var den første time uimodståelig.

Særligt ’How to Handle a Rope’ og ’Mexicola’ buldrede igennem, så man frygtede for Vegas gulv, mens Josh Homme hyldede København og det faktum, at vi har et tivoli med rutschebane i midten af byen. Jovist.

Et andet højdepunkt var den instrumentale ’Hispanic Impressions’, som Homme forklarede, var et resultat af en stener-storhedsfantasi om, at man rent faktisk kan lyde som Hendrix.

Smittende spilleglæde

I forhold til på plade, kunne det også høres, at Queens of the Stone Age i dag er fem mand, og ikke tre som i sin tid. Især Dean Fertitas digitale keyboard føjede en ny side til ’How to Handle a Rope’, mens Troy van Leeuwens lap steel og keyboard løftede flere af de afdæmpede momenter.

Det burde så efterfølgende være umuligt for Queens of the Stone Age at følge op den første time, men spørgerunden, hvor fansene fik lov at vælge sange, var så løssluppen, at spilleglæden fra scenekanten virkelig kunne mærkes helt ned på de bagerste rækker.

Ønskesangene ’Hangin’ Tree’ og ’Leg of Lamb’ blev leveret med en sitrende øvelokalementalitet, der gjorde det umuligt ikke at holde med de fem herrer på scenen, inden ’Burn the Witch’ stampede vejen frem til atter et sæt ekstranumre.

Store ting i vente?

Tilbage var der bare den politisk ukorrekte hyldest til stoffer, ’Feel Good Hit of the Summer’ med indlagte tommelfingerregler fra Homme, der ramte suverænt som første ekstranummer, inden det sveddryppende publikum blev sendt hjem til tonerne af ’Go With the Flow’.

Kort sagt den bedste Queens of the Stone Age-koncert på dansk grund.

Og hvis bare d’herrer kan få lidt af denne live-stemning til at smitte af på næste album, så er der store ting i vente…