»Jeg har altid været bange for at røre ved det, der er svært,« siger Dorthe Gerlach, der netop har udsendt sin første soloplade.
’Natlys’er blevet til på baggrund af en dyb menneskelig og musikalsk krise, hvor sangerinden har stillet spørgsmål ved alt det, hun havde:
Bandet Hush, forholdet til ægtemanden (hendes musikalske partner i Hush) Michael Hartmann, forholdet til familien, fortiden og sine egne forventninger:
»Det var hele raden af dominobrikker, der stod og vaklede. Mit ægteskab var i krise efter 10 år, der var sygdom og død i den nærmeste familie, og når jeg kiggede i spejlet, spurgte jeg mig selv, hvem det egentlig er, der står der...«
»Jeg stillede spørgsmålstegn ved alt. Også om jeg overhovedet skulle synge og lave musik. Er det for min egen skyld, jeg gør det, jeg gør, eller er det noget omverdenen forventer af mig? Man bliver så vant til at leve op til nogle forventninger, så man til sidst ikke kan mærke, hvad det er, man selv vil,« siger Dorthe Gerlach, der forsøgte at løse krisen ved at gå i enrum og skrive det ned, der kom.
»Jeg havde behov for at føre en fornuftig samtale med mig selv, og på den måde blev det at skrive sangene mit frirum og det sted, hvor jeg kunne tage mig tid til at sige tingene langsomt – og på min helt egen måde. Uden at det skulle afleveres til nogen,« siger Dorthe Gerlach, og fortæller, at sangene der dukkede op i ’kriserummet’ blev en forløsning, men at de aldrig var tænkt for andre end hende selv.
»Hvis ikke jeg havde skrevet sangene kun til mig selv, var de ikke blevet til noget. Så var alle filtre kommet op, og jeg havde censureret mig selv.«
Det gælder blandt andet for ’Kridhvide træsko’, der handler om Gerlachs lillesøster, der var ved at dø af en sjælden virus, da søsteren var fire og Gerlach ni år:
»Jeg har altid været bange for at røre ved det, der er svært. Oplevelsen med min søster har været hos mig lige siden, og har givet mig en grundlæggende dødsangst, som jeg blev konfronteret med i niende klasse, da jeg var i praktik hos den lokale præst. Han havde spurgt, om jeg ville synge ved en julegudstjeneste på det lokale plejehjem. Men da jeg så de gamle, der sad dér og var rigtig dårlige og ingenting kunne, blev jeg så overvældet, at da jeg skulle synge, begyndte jeg at tudbrøle, og løb ud af plejehjemmet. Det var et enormt nederlag for mig, at jeg ikke kunne finde ud af at være i stue med døden. For det var jo det, der skete. At døden blev så nærværende. Og jeg havde det dårligt med, at jeg ikke kunne stille op og give noget igen,« siger Dorte Gerlach, der i forbindelse med sin personlige krise igen blev konfronteret med døden:
»Min svigermor var meget syg i to år, før hun døde, og der lærte jeg at være i stue med døden og at give noget igen.
Hun havde altid været en fantastisk dame med et snakketøj uden lige. Højt opsat hår, masser af make-up, og altid flot i tøjet. Hun havde altid sagt, at når hun skulle her fra engang, så skulle vi dælendulme sørge for, at hun fik sit ’krudt’ på. Hun skulle ikke ned i kisten uden makeup på. Og da hun så døde blev det mig, der skulle sørge for at hun blev sminket. Og selvom jeg egentlig ikke havde lyst, så endte det med at blive noget af det smukkeste, jeg har oplevet. At sidde med hende dér helt alene, og gøre hende fin…
Dorthe Gerlach bliver så rørt ved mindet, at hun et kort øjeblik må holde en pause, så hendes egen makeup ikke løber ud.
»Undskyld, men det var så smukt, fordi jeg vidste, at min svigermor ville blive rigtig glad for det, jeg gjorde for hende, og det er heldigvis det, man finder ud af engang imellem. At når man står midt i mørket, og det ser svært ud, så kan skønheden uventet dukke op«.
Dorte Gerlach smiler igen. Hun kommer fra Jerslev i Nordjylland, hvor man normalt ikke bærer følelserne uden på tøjet.
»Jeg giver mig selv lov til at tage nogle flere tudeture nu, men jeg føler mig til gengæld også stærkere end nogensinde før, fordi jeg ikke behøver gå rundt med pokerfjæs hele tiden,« siger Dorthe Gerlach, der til april kaster sig ud i sin første landsdækkende soloturné, og som ikke er bekymret for, om albummet bliver en kommerciel succes:
»Jeg har sluppet trygheden og må stole på, at min plade skal kunne bære i sig selv.
Og hvis den ikke gør, så tager jeg det derfra. Det den plade skulle gøre for mig, har den allerede gjort. Så på den måde kan det ikke gå galt.«
»Nu forsøger jeg at tage livet, som det kommer, og det jeg er mest bange for er nok, at man får bygget nogle stive strukturer op, hvor man gør ting, fordi det forventes af én, eller fordi det er sådan det er.
»Alt er så flygtigt, og måske fordi jeg har oplevet, at jeg blev lidt væk for mig selv, er jeg nok mest bange for ikke at være ordentligt tilstede i mit liv. Og så har jeg fundet ud af, at en god måde at holde sig bevidst på er, at give plads til tvivlen. Der er ikke noget, der er uangribeligt, og hvis man ikke stiller spørgsmålstegn ved noget, så bliver det hele lidt dødt. Tvivlen gør, at man hele tiden mærker efter om éns valg er rigtige. Det gælder både i kærligheden, i musikken og alt muligt andet.«
Albummet ’Natlys’ udkom 26. januar, og Dorthe Gerlachs landsdækkende forårsturné starter 1. april.
