Ved sidste uges Danish Beauty Awards blev både nytænkning og klassiske produkter hyldet af hele skønhedsbranchen, der samtidig løftede sløret for kommende trends og tendenser til badeværelseshylden.

Længe har multiprodukter som f.eks. arganolie regeret, og selvom produkter, som gør skønhedsplejen lettere og hurtigere ikke ser ud til at forsvinde, er der med årets nye brand Codage lagt i ovnen til en mere skræddersyet hudpleje, bl.a. ved at kombinere forskellige sera. Det mener formand for Danish Beauty Awards, Anne-Dorte Mathiesen, der vover pelsen og spår om kommende skønhedstendenser.