B&W Hallerne var i aftes på kogepunktet, da Det Internationale Melodi Grand Prix 2014 løb af stablen.

26 lande kæmpede i den store finale, og spændingen varede til det allersidste minut, hvor det endeligt stod klart, at Østrigs skæggede drag, Conchita Wurst, og sangen 'Rise Like A Phoenix' løb med sejren.

- Jeg er så taknemmelig, lød det i aftes fra Conchita Wurst, hvis borgerlige navn er Thomas Neuwirth. Den 25-årige drag-sanger har ugen igennem været meget ydmyg omkring konkurrencen og hendes vinderchancer. Og allerede halvvejs i pointgivningen begyndte tårerne at trille ned ad kinderne på hende.

afvavasvagfasdfas

- Det er så overvældende, sagde hun, mens hun stolt holdte sit vindertrofæ frem.

- Den her er til alle, som tror på fred og frihed. I ved, hvem I er. Vi er en enhed, og vi er ustoppelige.

De sidste år har vinderen nærmest været udråbt før showet overhovedet var i gang. Sidste år var danske Emmelie de Forest storfavorit i måneder op til finalen, og selv om mange ikke turde tro på det, så fik bookmakerne ret, og Danmark løb sikkert med sejren. Men i år har konkurrencen været præget af en del mere spænding. Bookmakerne har længe haft Sverige og Armenien som favoritter, men i løbet af ugen har lande som Østrig, Ungarn og Holland halet sig ind på førstepladsen.

kendte

Og det blev så Østrig, mens Danmark fik en skuffende 9. plads. Både fans og bookmakere havde ellers spået en plads i top 5 - eller i hvert fald top 10.

Til gengæld var der stor opbakning til Basim i aftes. Et stort jubelbrøl spredte sig i salen, da den danske sanger kom på som sang nummer 23 ud af i alt 26. Den 21-årige sanger var tydeligvis overvældet over modtagelsen og gav den herefter fuld gas på scenen. Desværre faldt det store flag i slutningen af sangen ikke ned som planlagt. Det blev hængende i den ene side og ramte ikke scenegulvet. Flaget havde dog næppe indflydelse på det samlede resultat .

Se hele BTs livedækning fra showet herunder:



Følg med på mobilen her.