____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sent lørdag aften vandt Østrig Det internationale Melodi Grand Prix 2014, da den skæggede dronning Conchita Wurst tryllebandt Europa med sangen "Rise Like a Phoenix".

Sangen er med musik og tekst af Charly Mason, Joey Patulka, Ali Zuckowski og Julian Maas, og den er som taget ud af en James Bond-film - med Conchita Wurst som den pompøse diva med den svulstige stemme.

Og på pressemødet efter lørdagens finaleshow i B&W Hallerne på Refshaleøen var der også spørgsmål, der cirklede rundt om den britiske agent og de kendte film.

Et af de første spørgsmål gik på, om Conchita Wurst ville sige ja til at blive den næste Bond-babe?

- Du kender vist svaret. Nej, det ville jeg ikke, sagde hun storgrindende, inden hun hurtigt rettede:

- Selvfølgelig ville jeg det. Jeg ville gøre alt for James Bond.

Conchita Wurst håber på at blive en del af grandprix-showet næste år, men det bliver ikke som deltager.

- Der er så mange gode kunstnere fra Østrig, og jeg har haft min tid. Nu er det en andens tur til at tage over, sagde hun.