____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Gennem hele Melodi Grand Prixets historie, har Danmark haft 'vennelande' og 'fjendelande'. Vennerne var nabolandene, der tit gav mange point til de danske bidrag. Og fjendelandende var dem i øst. Dem, der sjældent gav point - hvis de da overhovedet gav nogle. Men nu ser det ud til at vende med 20-årige Emmelie, når hun i aften står på scenen i Malmø som storfavorit til at vinde.

Kandidatstuderende i matematik fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, David Kofoed Wind, har sammen med nogle andre studerende lavet en model. En statistisk model, der kan forudsige, hvor mange point de enkelte lande får under dette års udgave af Melodi Grand Prix. Og det ud fra de stemmeafgivelser, landene har givet siden 1998.



Ud fra statistiske beregninger estimerer han, at Emmelie godt kan regne med gode point fra de tætteste venskabslande. Men han tvivler mere på, at hun kan trække stemmer fra de lande, der historisk aldrig har været glade for at sende stemmer mod Danmark. 
 
Deriblandt Montenegro og Serbien, der kun har givet Danmark henholdsvis nul og to point - og det siden Danmark første gang deltog i Eurovision tilbage i 1957.


Det kan dog meget vel ændre sig i aften. Det fortæller Zlatko Sebek, der er journalist for tv-stationen Dnevne Novine i Montenegro.- Jeg har hørt Emmelies fantastiske sang. Der er en grund til, at hun er er favorit i år, og jeg håber personligt, at hun vinder. Hendes sang er meget populær i Montenegro, og jeg tror, at hun vil få point fra os i år, fortæller journalisten, der ikke tror, det er kulturelle forskelle, der har været årsagen til, at Danmark aldrig har modtaget point fra Montenegro.

Derimod skyldes det nærmere manglende promotion af de danske sange.