Endnu en topchef i finanssektoren har valgt at trække stikket.
Direktør Christian Hyldahl benyttede weekenden til at tænke sig om og meddele bestyrelsen for ATP, at han ikke længere kan være direktør i den store pengetank, der er ejet af offentligheden.
Bestyrelsen for ATP skulle ellers holde møde i aftes, hvor direktørens ansættelse var på dagsordenen. Det var derfor i sidste øjeblik, at Hyldahl selv drog konsekvensen.
»Jeg har truffet beslutningen om at opsige mit job, fordi dele af omverdenen, som ATP er afhængig af, ikke har tillid til mig som direktør for ATP, og jeg må drage den konklusion, at der ikke er udsigt til, at dette vil ændre sig,« sagde Christian Hyldahl, og så er der jo udelukkende en vej. Det måtte gå sådan, og der var nærmest jubelscener blandt flere politikere.
ATP-direktøren bliver fældet af sine tidligere gerninger som chef hos Nordea Market, hvor han i 2007 bl.a. udnyttede en særlig skatteaftale med Schweiz, så Nordea ikke skulle betale udbytteskat. Christian Hyldahl er de seneste uger kommet med forskellige meldinger om de handler, og presset fra politisk side steg bare dag for dag.
Det har chokeret de fleste - inklusive politikerne - at finansverdenen og dens direktører har været så ublu i deres forsøg på at rage skattemidler til sig. Skandalen om udbytteskat mod flere europæiske lande har vist en sektor, hvor moral er 'en by i Rusland'. Milliarderne er drænet fra offentlige kasser med ulovlige metoder, hvor advokater og banker har spillet en afgørende rolle.
ATPs forhenværende direktør blev det seneste offer for det nye parameter: Moral - også i pengesager. Det er tilfredsstillende, at det får konsekvenser på direktionsgangene, for det er naturligvis uholdbart, at direktøren for vores fælles pensionsmidler tidligere har stået i spidsen for at malke andre landes skattesystemer.
Direktør Christian Hyldahl går selv, men han går ikke med ære. Først da bestyrelsen indkaldte til møde, og da adskillige politikere havde givet Hyldahl det glatte lag, forstod direktøren signalet. Her adskiller han sig dog ikke fra andre topfolk i finansverdenen. De er muligvis dygtige erhvervsfolk, men de er elendige til at læse meningsdannelsen uden for murene. Både Thomas F. Borgen og Ole Andersen i Danske Bank måtte også hjælpes ud af vagten. Begge fik de hjælp til at læse teksten, desværre først lang tid efter, at alle andre kunne se, at deres handlinger eller mangel på samme måtte have personlige konsekvenser.
Fremtidige og nuværende chefer i finanssektoren bør nøje studere de mange fratrædelser, hvis ikke den pinlige og uholdbare situation skal fortsætte. De skal forstå, at de ikke lever i en boble, og at der gælder samme regler for dem. Sektoren kan ikke vente på, at andre skal gøre det beskidte arbejde. De må selv endevende deres branche.
Der kommer reguleringer, hvis ikke cheferne tager sig sammen og selv sørger for en ny moralsk målsætning i pengeverdenen.
Vi venter gerne, men ikke længe, for lige nu er tilliden helt i bund.
