BT har interviewet Dot Wessmann til 'Erkendelse - helt ind til tanker og følelser', der er et fast indslag i BTs lørdagsavis.
Det er upassende, når ...kærester eller ægtefæller ikke vil hinanden. Jeg har ofte oplevet i Bakkens Hvile, hvis vi synger til et kærestepar, at midt i sangen udtaler den ene, at vi sandelig godt må få eller overtage deres partner. Tænk hvis de i stedet sagde højt ud i lokalet, ’han er min’ eller ’hun er min’ og ’Jeg synes hun er skøn, fantastisk og alt, hvad jeg ønsker mig’. Det er der desværre ikke mange, der gør.
Folk kigger mange gange mere i deres mobiltelefon end ...i hinandens øjne, tænk hvor åndssvagt det er, at den gode flirt går fløjten, fordi man lige skal tjekke, om nogen har responderet på ens tweet-, instagram- eller facebookopdatering. Se jer om i rummet og se hinanden. Vi danser og kysser alt for lidt. Det er ikke fordi, jeg aldrig selv kigger på min telefon. Det gjorde jeg, da der var terror i Danmark den 14. februar. Men jeg behøver ikke at se, om nogen har slået en leverpostejmad op på instagram, om nogen skal grille, eller om de er på Skagen. Jeg vil hellere være nærværende med de mennesker, jeg rent faktisk er sammen med. Fornemmelser og inspiration får man ikke ud af en død telefon.
Jeg havde svært ved at stoppe med at grine, da ...jeg opdagede, hvor nemt det er at have med mænd at gøre, hvis man bare roser dem og siger, at de er fantastiske. Jeg har oplevet, at de faktisk bliver fantastiske, hvis man bare følger den opskrift. Og jeg mener det faktisk kærligt, det er ikke for at fremhæve mænd som dumme og latterlige.
Jeg var absolut mest fattig, da ...jeg i 1982 som 24-årig gik på HB studio, en teaterskole i The Village i New York. Jeg boede på YMCA i 34th gade , i det mindste værelse der kunne opdrives – med fælles baderum med plads til 20 ad gangen, der kunne stå på rad og række og børste tænder - jeg levede af Wendys bagte kartofler og skinke fra den lokale Delli.
For at holde min figur er jeg nødt til ...at drikke rødvin fra Bordeaux – og hvidvin fra Bourgogne. Jeg kan ikke tåle for meget mad og dårlig vin. Men jeg kan anbefale en flaske fra Meursault til en anelse laks og en Medoc til lidt bøf, det er noget, der hjælper på figuren. Sundhedsstyrelsen er nok ikke enig med mig.
For at være en livskunstner må man ...tro på, at alt kan lade sig gøre - som mr. Micawber i Charles Dickens’ David Copperfield siger: ’something will turn up’ sådan tænker jeg altid - lige fra når livets veje er for stenede til, hvis jeg ikke helt kan gennemskue, hvem og hvad der skal med i det show på Bakken. Man skal ikke sætte sig fast i livet, ikke stå stille, men hele tiden se det positive i det, der kommer til én.
Da jeg var barn, var jeg misundelig på ...piger med lange ben - når man på flad fod kun måler 163 ½ cm og føler sig som en grand danois, har høje hæle været et must for mig, fra jeg var ganske ung. Og nej, hvor har jeg ønsket mig at gå i seje, flade støvler og sneakers. Jeg er lidt som en hundehvalp, ikke særlig høj, men med store fødder og hænder.
Mænd er totalt usexede, når ...når de går med tegnebogen i baglommen; ikke kender deres eget værd; når de tror, de er guds gave til kvinden, men er for solbrændte og bodybuildede. Især er de usexede, når de ikke ved, hvordan man får kvinden frem i kvinden.
Bakkens Hvile udvikler sig konstant ...vi er ikke kun dem, der sidder på de højryggede stole og synger ’Køb blomster’ og ’Bakkesangerinden’, vi udvikler syngepigetraditionen, så den både rammer poetisk, politisk og perfekt. Vi vil gerne minde om den gode flirt, at kysse hinanden, så det hele ikke ender i Twitter, Instagram, Facebook og netdating.
Jeg glemte at være ydmyg, da ...jeg for mange år siden blev udtaget til anden prøve til Studenterrevyen, jeg tænkte ’den er hjemme’ og førte mig selvsikkert frem. Men ak, jeg endte, som Uffe Ellemann gjorde ved valget i 1998, hvor han jo sagde det samme. Jeg kom ikke med i den revy.
Det gode ved at være mig, er ...at ligegyldig hvad der sker, så er der altid en lille, optimistisk person, der sidder på min skulder og siger, at vejen det er frem, frem og kun frem, og husk det kan også vendes og blive en sjov historie med tiden.
Min absolut svage side er ...at jeg ikke kan tilgive eller se igennem fingrene med, hvad der allerede er sagt. ’It´s already out there’. Man skal vare sin mund og tænke sig om: hvad der er sagt, er sagt, man kan ikke undskyldes med temperament eller en drink for meget. Formuler dine ord med omhu, de repræsenterer poesi, sorg og sylespidse fornærmelser.
Min største genistreg har indtil nu været ...at jeg i min tidlige ungdom bad min belæste onkel om at lave en litteraturliste til mig, han kendte alle klassikere i ny og gammel tid. Jeg fik listen skrevet på to stykker bonrulle. Den sommer, når mørket havde sænket sig over Dyrehavsbakken, lå jeg hver nat og læste dem, en efter en, alle lige fra ’Døde sjæle’ af Gogol over Truman Capotes ’In cold blood’ til Thomas Manns ’Døden i Venedig’. Jeg har høstet en del point på at kunne de klassikere.
Det største chok i mit liv fik jeg, da ...jeg opdagede, at livet virkelig kan forandres på bare et sekund. Det ene øjeblik vinker man farvel, for det næste at stå på et hospital uden at vide om den, man vinkede til, nogensinde vil vågne igen. Jeg har altid sagt til mine nære, at vi aldrig måtte gå ud ad døren som uvenner, og at man altid skal sige kærligt farvel. Og sørge for at man har rent undertøj på, og der ikke er huller i strømperne, for man ved aldrig, hvad der sker. Men at det virkelig ville ske, er mit livs største chok. Min datter Johanne, som jo var ude for et trafikuheld, hun er nu i bedring, men det går fremad med museskridt. Den ene dag kan hun løfte øjenlåget lidt, og nu kan hun spise. Det er bittesmå ting, der er sket de sidste seks måneder. Hun kan kun tale i enstavelsesord, men hun kommer til at lære det, for hjernen skal bare finde nye veje. Jeg er meget sårbar om Johanne, og det har givet mange ringe i vandet, men hun skal tilbage, og det kommer hun også.
Jeg fik brug for min viljestyrke, da ...jeg skulle overbevise garvede Bakkens Hvile-fans og -ansatte om, at vi var nødt til at vende konceptet på hovedet og bygge et nutidigt Bakkens Hvile op, for ellers ville der ikke være et sangerindepavillon på Dyrehavsbakken om 10 år. Bare det at få overtalt pianisten til at skifte det opretstående klaver ud med et elektrisk, var en opgave i sig selv, men alle tror nu på min mavefornemmelse, og vi er up to date anno 2015.
Blå bog
Dot Wessman læste som ung jura ved Københavns Universitet. Hun ejer som teltholder sangerindepavillonen ’Bakkens Hvile’ på Dyrehavsbakken og har gennem mange år selv optrådt som bakkesangerinde. Hun begyndte som servitrice i moderens pavillon, men værtshusholderen Hardy Dræby så, at hun havde scenepotentiale. Samtidig står Dot Wessman i spidsen for et omfattende imperium af karruseller og tombolaer. Dot Wessman har udgivet cd’er og deltaget i tv-show og dannede ind til fornylig par med Morten Messerschmidt.
