Københavns Vestegns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en mulig selvmordstruet mand.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Ulrik Lønborg sendte pr. sms tirsdag morgen den 13. august et afskedsbrev til sin familie, hvori han gav udtryk for, at ville tage livet af sig selv.

Derfor beder politiet nu alle om at give lyd, hvis de ser Ulrik Lønborg, der beskrives som "mand, dansk, grønne øjne med brune pletter i, 180-185 cm, alm. til spinkel af bygning, kort mørkt hår. Ukendt påklædning."

Han er kørende i en sort VolksWagen Golf fra 2009 med registreringsnummeret AF 28 273.

Ulrik Lønborg er sidst set kl. 15.45 i området omkring Kalkerupvej i Holmegård ved Næstved.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på 4386 1448.

Onsdag morgen er politiet fortsat på bar bund i sagen, og ingen borgere har endnu henvendt sig med oplysninger, oplyser vagthavende ved Københavns Vestegns Politi til bt.dk.