Ganske få drenge og mænd er ofre i sager, hvor der er faldet dom for voldtægt. Det viser en gennemgang af knap halvandet års voldtægtsdomme fra landets byretter, som B.T. foretaget.
I gennemgangen af dommene for voldtægt, forsøg på voldtægt eller andet seksuelt forhold end samleje fra januar 2016 til maj 2017 er det kun i fem procent af sagerne, hvor der er tale om mandlige ofre. Der er ingen voksne ofre i sagerne, som man kan læse om i serien #Voldtaget.
I fem ud af 28 sager, hvor der er begået seksuelle overgreb mod mindreårige, er ofrene af det mandlige køn.
En af årsagerne til det lave antal af mandlige ofre kan være, at det er ekstremt tabubelagt for mænd at stå frem som voldtægtsofre.
»Mænd er mænd. De skal være stærke, og de kan ikke være ofre. Det er lidt mere 'o.k.' for kvinder. Der er også alle de her myter om drenge og mænd, at hvis du har været ude for at overgreb, så udsætter du selv børn for overgreb, fordi det i langt de fleste tilfælde er mænd, der begår seksuelle overgreb på børn,« har Helle Borrowman, der er formand for Landsforeningen Spor, som beskæftiger sig med voksnes senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, tidligere sagt til B.T.
Ifølge psykolog og rådgiver Kuno Sørensen fra Red Barnet er drenge og mænd bange for at definere sig selv som ofre.
Så snart man er et offer, lever man ikke op til de kulturelle stereotyper, der findes omkring det mandlige køn. Og det bliver endnu sværere, hvis gerningspersonen er en kvinde.
»Hvis en 12-årig dreng bliver udsat for et seksuelt overgreb af en kvinde, så bliver han ’forført’ og er ’heldig’, men hvis en pige bliver udsat for det samme af en mand, så er der tale om et overgreb. Krænkelsen er den samme, men der er ikke samme forståelse fra omverdenen. Derfor er det også vanskeligere for drenge og mænd at identificere sig selv som ofre, fordi man dermed er ’svag’,« har han tidligere sagt til B.T.
