Københavns Politi efterlyste sent torsdag aften 14-årige Abdullahi fra Brønshøj.

Det oplyste politikredsen på Twitter.

Fredag morgen fortæller vagtchef Henrik Moll fra Københavns Politi til BT, at drengen endnu ikke er fundet, men at man som sådan ikke forventer, at der er sket noget med ham, da man har en formodning om, at han opholder sig et sted på Nørrebro i København.

Han er dog efterlyst på grund af sin unge alder.

»Han har endnu ikke givet lyd fra sig, så vi leder endnu efter ham,« fortæller Henrik Moll.

På Twitter beskriver politiet teenageren, der sidst er blevet set onsdag, som værende 170 centimeter høj med sort hår.

Han var iført mørkeblå peak jakke, sorte bukser og sort/røde airmax sko, da han forsvandt, lyder det.