Torsdag delte Midt- og Vestjyllands Politi en efterlysning på en 79-årig mand fra Herning.

Fredag sen eftermiddag er han fundet omkommet.

Det skriver politiet på Twitter.

»Intet tyder på, at der er sket noget kriminelt,« skriver de.

Derfor er de tidligere delte oplysninger om manden fjernet fra artiklen.

Politiet takker dem, der hjalp med at lede.

Manden var ikke set siden søndag 19. juni, mens der sidst var telefonisk kontakt med den 79-årige tirsdag 21. juni.

Torsdag delte politiet derfor en efterlysning, hvori de beskrev manden.

I den forbindelse opfordrede de folk, der havde set manden, til at kontakte dem på 114.