Hovedstadens Beredskab er til stede ved Sjællandsbroen ved Bådehavnsgade i København for at redde en person op af vandet.

»Der er tale om en kvinde, som vi har reddet op af vandet. Hun er i live og overgivet til ambulancetjenesten,« siger operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Michael Møller, til B.T.

Han ved ikke, hvilken tilstand kvinden er i.

Hovedstadens Beredskab meddeler, at det var to civile personer, der sprang i vandet for at redde kvinden op.

Se flere videoer fra Local Eyes her.

'Alt mulig ros skal der lyde til disse to fra Hovedstadens Beredskab,' skriver beredskabet på Twitter.

Beredskabet er til stede med en del køretøjer, men det burde være muligt for forbipasserende at komme forbi.

Sjællandsbroen er bro mellem Sjælland og Amager over havneløbet ved Sydhavnen i København.