Ifølge den norske avis Dagbladet viser disse billeder Anders Breivik få minutter efter, han blev pågrebet af politiet på Utøya.

Breivik befinder sig på billederne stadig på Utøya, nærmere bestemt øens receptionsbygning, hvor han sidder med foldede hænder i håndjern og stadig iklædt dele af den falske politiuniform, han havde på, da han begik massedrabet på øen.

Ifølge Dagbladets oplysninger blev Breivik få minutter efter pågribelsen kl. 18:27 ført til receptionen, hvor han for første gang blev afhørt. Det er herfra, billederne stammer. Tilsyneladende forholder den norske terrorist sig roligt.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Oplysningerne stammer fra rapporten skrevet af indsatslederen, der havde ansvaret for politiets aktion på Utøya. Her fremgår det, at:

- Sigtede adlød ordrer og lagde sig ned og fik håndjern på. Han sagde da, at han betragtede os som brødre, og at han ikke var ude efter politiet. Han sagde videre, at det var et statskup, og at målet var at ramme Arbeiderpartiet, som islamificerede Norge, forlyder det i rapporten.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Norge - Utøya

Breivik sad angiveligt med håndjern på i receptionen i flere timer, mens politiet undersøgte, om der var flere gerningsmænd på øen.

Breivik fyldte politiet med løgn, mens han sad afventende på anden etage i den hvide bygning.

Han fortalte, at han var en af tre terror-celler. Den ene celle stod bag bomben i regeringsbygningen, han (Breivik, red.) var celle nr. to på Utøya, og den tredje celle havde ikke udført sine planer endnu.

- Når den tredje cellen iværksatte sine planer, ville det blive et helvede. Sigtede sagde, at han ikke ville fortælle mere, og hvis han skulle sige mere, måtte politiet efterkomme flere krav, som han havde. Sigtede klagede også over smerter i den ene finger, hvor han havde et sår, skriver indsatslederen i rapporten ifølge dagbladet.no

Anders Breivik stod den 22. juli bag bombeattentatet i Oslos regeringskvarter, der kostede 8 mennesker livet. Umiddelbart efter udførte han sin massakre på Utøya, hvor han slog 69 mennesker ihjel.