Leif husker synet, som var det i går.
Synet af den fremmede kvinde med mundbind, hætte over hovedet og økse i hånden, der hoppede ud fra bag træet.
Et splitsekund senere var armen med øksen på vej mod Leifs hoved, men heldigvis parerede den 72-årige mand med sin arm.
»Havde jeg ikke haft min hånd oppe, så... ja. Hun slog med den skarpe side - lad mig sige det sådan,« lyder det fra Leif, der ikke ønsker at have sit efternavn med af hensyn til sin sikkerhed.
Vi skal skrue tiden tilbage til 26. marts 2024 klokken 19.00.
Det er Leifs fødselsdag, og den 72-årige mand 'fejrer' blandt andet dagen ved at tage sin weekendtaske og gå ned for at handle i den lokale Coop 365.
Cirka 300 meter væk står der flere politibetjente og taler med Karina Jensen, der en halv time før er blevet overfaldet af en fremmed kvinde.
Politiet leder formentlig allerede efter kvinden, der snart skal 'møde' Leif.
Men det aner Leif intet om, da han fylder sin taske, går ud af supermarkedet, forbi en institution og til sidst er på vej til udmundingen af en lille sti ved Brillesøen i Albertslund.
Det er ved den udmunding, at en fremmed kvinde står bag et træ rundt om hjørnet.
Det viser sig senere, at det er den samme kvinde, der har overfaldet flere andre personer i både Glostrup og Albertslund. Og den samme kvinde, som B.T. har skrevet flere historier om i serien 'Voldstogtet på Vestegnen'.
Kvinden farer frem mod Leif og slår ud efter hans hoved med øksen.
Tre gange slår hun, men alle tre slag får han pareret.
»Hvorfor gør du det der?« får Leif fremstammet undervejs, mens han forsøger at forlade stedet.
»Fordi du er gammel og skal dø. Så er der mere plads til mig,« lyder svaret.
Den fremmede kvinde siger også ifølge Leif, at hun er »hjemløs og psykisk syg«.
Efter flere slag, som Leif får pareret med sin arm, får han vristet øksen fra hende.
I stedet tager hun fat i en vinflaske og forsøger at angribe ham med den.
»Vi går et stykke tid, hvor jeg forsøger at spørge, om jeg kan hjælpe hende, eller om hun havde noget familie. Imens prøver hun at få fat i øksen og slå mig med flasken. Til sidst nåede vi til et pizzeria, jeg gik ind på,« siger Leif.
Herefter forlader kvinden stedet, mens der indefra pizzeriaet bliver ringet til politiet.
Kort efter ankommer flere politibetjente til stedet, men ligesom det er tilfældet med overfaldet på Karina Jensen, er den fremmede kvinde et par skridt foran ordensmagten.
En dombog fra sagen viser nemlig, at den 38-årige kvinde cirka en halv time senere befinder sig en kilometer sydpå ved Morelgården i Albertslund.
Her er en tilfældig mand netop kommet hjem fra arbejdet og tømmer sin postkasse, da han hører en cykel blive kastet mod rækværket tæt på ham.
Da han retter blikket mod larmen, ser han – fremgår det af dombogen – en kvinde med hævet hånd, der siger at hun »har fucket sit liv op«, og at hun »gerne ville have haft en kæreste og børn.«
I de efterfølgende minutter forsøger han at tale med den fremmede kvinde, der dog pludselig tager tilløb og angriber ham med en mere end 12 centimeter lang kniv.
Kniven har kurs mod mandens ansigt, men heldigvis får han pareret i sådan et omfang, at han kun bliver snittet på kinden.
Angrebet får manden til at råbe på hjælp, og kort efter kommer hans overbo ned og får kniven vristet fra kvinden, som stikker af fra stedet.
Heldigvis ender det med at blive det sidste overfald fra kvinden den dag.
Politiet anholder nemlig kvinden kort efter, og lidt mere end et halvt år senere bliver hun dømt tre år og 11 måneders fængsel for de mange overfald på både fremmede mennesker den 26. marts 2024 og flere fængselsfunktionærer i juni 2024.
Straffen bliver senere nedsat til tre år og tre måneders fængsel i Østre Landsret.
Men som det også var tilfældet med Karina Jensen, er Leif forundret over, at den 38-årige kvinde ikke modtog en behandlingsdom.
»Jeg har jo ondt af hende og synes, at hun skal have noget hjælp. Der er jo noget galt, hvis man går ud og overfalder seks tilfældige mennesker med forskellige våben. Og i retten kom det jo også frem, at hun har en personlighedsforstyrrelse,« siger han og fortsætter:
»I landsretten sagde hun endda, at hun havde spildt et år af sit liv på grund af os ofre. Hvis man ikke så lang tid efter har forstået, at man selv har skabt situationen, så er den jo helt gal.«
Selv slap Leif med et par markante blå mærker på armen, men overfaldet har sat sig i psyken.
»Jeg kniber sommetider en tåre, når jeg tænker på det. Hvad kunne have været sket, hvis jeg havde været mindre opmærksom? Jeg vil grue for den dag, hvor hun kommer ud,« siger han.
