På Holbækmotorvejen skulle en lastbil tirsdag morgen være stukket af efter et sammenstød med en personbil.

Vestegnens Politi bekræfter, at en af parterne i et færdselsuheld skulle være kørt lige hurtigt nok efter et uheld.

»Jeg har ladet mig fortælle, at den ene part er smuttet lige lidt rigelig hurtigt, uden at give de nødvendige informationer videre,« siger vagtchef Peter Grønbech og forsikrer:

»Det skulle ikke være noget problem at finde frem til ham.«

I det hele taget har Vestegnens Politi haft en travl morgen med flere trafikale uheld på motorvejene, oplyser vagtchefen.