En kvindelig cyklist på ca. 60 år blev kort før middag dræbt, da hun væltede af cyklen og blev kørt ned af en lastbil

Kvinden kom kørende på en cykelsti på Europavej i det sydlige Frederikshavn, da hun pludselig faldt af cyklen direkte ud foran en lastbil. Politiet mener, at hun har fået et ildebefindende.

Vagtchefen for Nordjyllands Politi, Åge Pedersen, fortæller til bt.dk, at kvinden var dræbt på stedet, og at chaufføren naturligt nok er meget chokeret.