Klokken 03.08 i nat kørte to gerningsmænd forbi en massageklinik på Løvegade i Slagelse og kastede molotovcocktails ind igennem vinduet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Farligt angreb på ejendom i Slagelse, hvor prostituerede arbejder. Forsøg på mordbrand, siger politiet.

En massageklinik i Slagelse er tidligt onsdag morgen blevet angrebet med molotovcocktails.

- Vi betragter det som et forsøg på mordbrand, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det skyldes, at to personer lå og sov i ejendommen på Løvegade 61.

De lå begge oppe på 1. sal, men kun ud uden skrammer.

Angrebet skete ved tre-tiden.

- Der er formentlig blevet kastet flere dunke med brandbar væske, altså molotovcocktails, mod ejendommen, siger Søren Ravn-Nielsen til Ritzau.

Dele af bygningen, der huser klinikken "Diamantpigerne", er blevet brand- og sodskadet, oplyser P4 Sjælland.

Ejendommen er fritstående, og derfor var der ikke umiddelbart fare for, at ilden spredte sig.

Kriminalteknikere skal nu undersøge stedet for at samle spor.

Samtidig skal betjente afhøre de mennesker, der arbejder på massageklinikken for at høre, om de kan kaste lys over et eventuelt motiv.

De tre gerningsmænd var muligvis iført hætter, oplyser politiet.

De kørte væk i en mindre bil - men flere oplysninger om bilen og mændene har politiet ikke onsdag formiddag.

Vicepolitiinspektøren opfordrer vidner til at henvende sig med oplysninger.

ritzau