Den tavse, østeuropæiske mand, som dukkede op på mystisk vis i politiets varetægt, skal nu forflyttes fra et psykiatrisk værested på Amager til et opholdssted for østeuropæiske hjemløse.

Han var en mystisk figur, . Med kun få ord og en halv FCK-tatovering var det umuligt for K

Han blev fundet under Langebro på Islands brygge i København med et sår i hovedet og blev efterfølgende behandlet på Rigshospitalet for sin skade.

Han havde ingen identifikationspapirer på sig, og det var umuligt at tage fingeraftryk på manden, fordi hans hænder var beskadigede. 

Derefter blev han indlagt på et psykiatrisk værested på Amager, hvor langvarige afhøringer ikke gav noget resultat, men nu går den altså ikke længere for den mystiske mand.

- Da vi fik ham krævede han omsorg, og det er vanskeligt at kommunikere med ham. Han er faldet lidt mere ud af rollen nu. Jeg tror simpelthen, at det er skuespil, og for mig at se, går han og hygger sig derovre, og det synes jeg ikke, vi kan være tjent med, siger politikommissær Erik Rørbæk Petersen til Ekstra Bladet.

Derfor skal Socialforvaltningen i Københavns kommune nu ikke længere have manden i deres varetægt.

- Vi har fået at vide, at politiet har efterlyst manden og nu har efterforsket sagen færdig. Så det må vi rette os efter. Torsdag vil man så finde et andet opholdssted til manden. Han er ikke en del af vores målgruppe, for han er ikke sindslidende, og der findes andre tilbud til personer af østeuropæiske afstamning, lyder meldingen fra Socialforvaltningen i Københavns kommune til bt.dk

Da det var politiet, der i første omgang sørgede for, at han blev indlagt på værestedet, så er det også dem, der bestemmer, hvornår han skal videre i systemet. Meldingen er nu, at politiet ikke har brug for at efterforske sagen yderligere.

- Politiet har været i kontakt med manden fra starten lige fra før han blev indlagt på Rigshospitalet, og det er dem vi retter os efter. De søgte i første omgang et sted for sindslidende, men det har vist sig, at han er ikke nogen psykiatrisk patient, og psykiatriske sengepladser er jo ikke ligefrem noget vi har i overflod, lyder det fra Socialforvaltningen.

Den uidentificerede, østeuropæiske mand vil herefter falde ind under et af de private tilbud, der findes i København til udenlandske hjemløse.