'Et halvt ton kokain i din kaffe.'

Sådan lyder meldingen fra schweizisk politi, som i disse dage har beslaglagt 500 kilo kokain fra en kaffesending, der blev transporteret til en Nespresso-fabrik.

Det oplyser politiet i Schweiz i en pressemeddelelse.

Det var medarbejderne på kaffefabrikken i Romont, som slog alarm til myndighederne efter at have fundet hvidt pulver i sække med kaffebønner.

Et udpluk af det beslaglagte kokain.
Et udpluk af det beslaglagte kokain. Foto: POLICE CANTONALE FRIBOURG
Vis mere

Ved politiets ankomst fandt de kokain i i alt fem fragtcontainere, som ifølge de indledende undersøgelser viser sig at stamme fra Brasilien.

I en officiel Nespresso-erklæring lyder det, at produktionen af ​​kaffekapsler på fabrikken ikke var blevet forurenet med stofferne.

»Vi ønsker at forsikre forbrugerne om, at alle vores produkter er sikre at indtage,« sagde kaffefirmaet.

Den beslaglagte kokain viste sig at være 80 procent ren og havde en anslået gadeværdi på næsten 375 millioner danske kroner.

Det var i en af disse containere, at man fandt kokain.
Det var i en af disse containere, at man fandt kokain. Foto: HANDOUT
Vis mere

»Det er bestemt en stor beslaglæggelse for kantonen Fribourg, man kan sige en ekstraordinær fangst,« sagde Marc Andrey, sikkerhedschef for regionen.

Kokainen var sandsynligvis sendt med henblik på at blive distribueret på europæiske marked, oplyser politiet yderligere.