Lyt til artiklen

Onsdag middag mødte politiet talstærkt op ved et jobcenter i Vordingborg.

»Vi leder efter en mand, der har fremsat trusler mod en person, som er ansat i systemet,« siger vagtchef ved Sydsjællands Politi, Henrik Carlsen.

Vagtchefen oplyser, at de har kendskab til vedkommendes identitet, og at de skulle være tæt på at anholde ham.

Det er en sag, som politiet ser på med stor alvor.

»Vi kan jo ikke sidde sådan nogle trusler overhørigt, så vi sætter store ressourcer ind derude.«

Han kan ikke give det specifikke antal, men der skulle være et stort politiopbud på stedet.

Heldigvis lykkedes det for politiet at anholde vedkommende.

Kender du noget til sagen? Tip redaktionen på 1929@bt.dk