Nævningene havde kun brug for knap en time til at afgøre mordsagen. »Neeeej. Åh neeej«. »Den sorte enkes« datter brød fuldstændig sammen. Hun hulkede højlydt, da hendes mor i går blev sendt i fængsel på livstid.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Til gengæld sad den 44-årige Bente Christensen selv musestille, uden så meget som at hæve hovedet, da de tolv nævninge efter mindre end en times votering dømte hende skyldig for både mord og medvirken til mord. Hun sad, som hun har gjort under hele den lange og omfattende sag i Vestre Landsret i Aalborg, sammensunket og duknakket.
Hendes tidligere kæreste, som hun for ti år siden lokkede til at slå sin mand, Karsten Kristensen, ihjel, fortrak heller ikke en mine, da han fik sin dom på ti års fængsel for det bestialske mord.
En rigtig dom
»Det er heldigvis uhyre sjældent, at nogen bliver idømt livsvarigt fængsel her i landet. Men i denne sag er det en rigtig dom. Hendes sidste mord kan næsten kun betegnes som en planlagt likvidering. Og når man så tager i betragtning, at hun en gang tidligere har medvirket til drab, bør straffen ikke være under livsvarig,« mener statsadvokat Elsemette Cassøe.
Statsadvokaten fik også medhold hos dommerne i sin påstand om, at Bente Christensens tidligere kæreste og medgerningsmand skulle ti år i fængsel for det bestialske og blodige drab på »den sorte enkes« første mand for 11 år siden.
Det perfekte mord
Bente Christensen var dengang desperat, fordi hun for enhver pris ville undgå, at hendes tidligere mand skulle få forældreretten til en af parrets to døtre.
Derfor lokkede hun sin 14 år yngre kæreste til at rydde manden af vejen. Kæresten fik besked på, at det skulle se ud som en ulykke. Det lykkedes bestemt ikke. Den invalide Karsten Kristensen blev myrdet i en sand blodrus. Han var først blevet tævet og senere stukket og snittet omkring 30 gange med en køkkenkniv, inden morderen efterlod ham døende i en blodpøl i soveværelset.
Alligevel lignede det i mange år den fuldendte forbrydelse. Og både »den sorte enke« og hendes kæreste var formentlig sluppet ustraffet fra mordet, hvis hun ikke ti år senere fandt på at rydde sin svigersøn, brugsuddeler Dan Jensen, af vejen.
Skød svigersøn
Hun ville forhindre, at han fik samkvem med barnebarnet. Første gang, han skulle hente datteren, kørte hun om natten ud til hans bopæl, formentlig for at skyde ham. Det mislykkedes. I stedet stillede hun sig på lur og ventede på, at han skulle hente barnebarnet i en opgang i Svendsgade i Aalborg.
Da han trådte inden for, blev han blæst omkuld af et skud hagl i brystet. Han vaklede ud for at få hjælp, men sank død om på en nærliggende parkeringsplads.
'Den sorte enke' i fængsel på livstid

kilkaya stream group placeholder

Weekendavisen
Viser
klør
Viser
klør
Viser
klør

Weekendavisen
Svarer
igen
Svarer
igen
Svarer
igen