Borgerne på Lolland-Falster er fanget i en voldelig bandekonflikt. En konflikt, der udspringer fra København og indebærer vold, visitationszoner og en helt særlig familie.

Når man står på hjørnet af Vestergade i Maribo ved Danske Bank og kiosken, kan man se flere frisører, tøjbutikker, en bager, beværtninger, ejendomsmæglere uden kunder, to hoteller og mennesker, der slentrer rundt og kigger på tøj eller henter brød til kaffen.

Og så kan man ane konturerne af en rockerborg.

Her holder Satudarah til og har gjort det siden 2015. Der er i alt 45 rockerborge eller tilholdssteder for bander i Danmark i følge nye tal fra Rigspolitiet, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Satudarahs befæstning tæller blot Euro-paller sat for en terrasse på 1. sal, hvor de bor. I stuen holder en tatovør til, men lad os lige vende tilbage til Satudarah og deres underbo i Vestergade 36 senere.

For ligesom i København, hvor Loyal to Familia og Brothas længe har skudt i offentligheden, bekriger bander og rockere også hinanden på Lolland-Falster. Siden medio marts i år har politiet beslaglagt 7 våben, anholdt 14 personer fra to grupperinger, hvor af fire er dømt, resten er stadig varetægtsfængslet, ligesom politiet har foretaget razziaer og anholdelser, rykket ud til nedbrændte kiosker og skudepisoder, attenderet borgermøder og senest fredag den 15. september oprettede politiet en visitationszone i Maribo.



Kilder: TV ØST, Folketidende, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Grafik: Zoran Todorovic

Konflikten står på den ene side mellem Mongols MC, der tidligere har været i konflikt med bl.a. Loyal to Familia i København. På den anden side som nævnt Satudarah, Hollænderne fra Helvede, siden de kom til Danmark i 2013 gentagne gange har været sat i forbindelse med vold og narkosalg. Flere gange siden marts i år er kiosker blevet angrebet og brændt af på øerne, og rygterne vil det, at kioskerne spiller en central rolle i konflikten. Også kioskerne vender vi tilbage til.

Begge bander er formentlig blevet presset ud af København. Det fortæller Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet (NEC).

»Det spiller ind, at de største aktører på markedet sidder I København. Der er optaget. Det er det, banderne prøver at udfordre. Men skal man have et marked for sig selv, så skal man et stykke væk fra København,« siger han.

Skud og vold kommer fra begge sider på Lolland-Falster. Konflikten handler om narkotika. Og beskyttelsespenge, organiserede indbrud og røverier. Og om retten til at skaffe sig monopol på markedet. Det fortæller Kim Kliver, der er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Det, vi skal indse, er, at i alle dele af Danmark, er der et købedygtigt marked, og der er tale om mange penge at hente. Det er dét, der er afgørende for deres tilstedeværelse. Den traditionelle opfattelse af, at de primært holder til i storbyerne, den passer ikke,« siger han og tilføjer:

»Vores aktioner henvender sig målrettet efter våbnene og deres kriminalitet. Vi vil fjerne hovedaktørerne, og det er vigtigt, vi får fat i folk fra begge grupper, så personkredsen fra begge grupper føler politiets ånde i nakken. Samtidig skal politiets indsats ikke medvirke til at skævvride magtbalancen grupperne imellem. Vi ved desuden, at de ikke går efter almindelige mennesker, men prøver at ramme modparten og deres interesser i miljøet.«

Festen

Men alt dette til trods, virker forretningsdrivende, ansatte og almindelige forbipasserende i Maribo ikke skræmte over naboskabet med Satudarah. Nogle af dem ved nærmest ikke, at der lige rundt hjørnet bor fire mænd med tilknytning til en gruppering, der historisk set er sat i forbindelse med narkosalg og voldsepisoder

»Man kunne da godt mærke, at politiet, var lidt mere aggressive i fredags,« siger en restauratør med henvisning til visitationszonen. Han blev selv stoppet. Men ellers er der ikke noget. Satudarahs mænd er rolige og høflige, når de henter mad. Og som mange siger:
»Provokerer man ikke dem, så gør de ikke os noget«. Det er også derfor, at de borgere Berlingske taler med i Maribo, ikke vil stå frem med navn – de vil ikke provokere. De er bange for repressalier, altså dem, der har ænset Satudarah, derovre i Vestergade 36. Men Satudarah hører de ikke noget specielt til. Banderne slås med hinanden, lyder det. En enkelt melder:

»Man kan blive bekymret for, at det går udover tilfældige på et tidspunkt,« siger vedkommende og henviser til skyderierne i København, hvor uvedkommende flere gange er blevet ramt.

Den omtalte visitationszone blev indført samme dag, som Satudarah holdt fest i sit klubhus, 15. september, og varede omtrent et døgn. Dagen før havde politiet foretaget razzia i klubben, hvor de fandt knive, slagvåben, peberspray og et større pengebeløb i kontanter. De anholdt fire personer, som senere blev løsladt.

Til festen havde politiet sat et telt op udenfor Vestergade 36. Her visiterede de bl.a. de folk, der var på vej op på 1. sal. På den måde kunne de se, hvem, Satudarahs venner er. 95 af Maribos 5735 indbyggere eller besøgende blev visiteret. På terrassen på 1. sal stod en stor mand med høj musik i baggrunden og havde fat i Euro-pallerne, mens han spejdede ud over byen, fortæller en lokal. Det var hans sted, hans rockerborg. Hvem han er, vides ikke.

Til festen var også fire 16-årige drenge, som blev sendt hjem af politiet. Kim Kliver, der er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, vil ikke udtale sig om, hvorvidt banderne prøver at hverve de unge, men siger, at han »med den aktuelle iagttagelse kan sige, at det er bekymrende.« Kim Kliver fortæller, at medlemmer af begge grupperinger er både lokale, udlændinge og personer fra København.

På Vestergade 36 tatoveres der lige under Satudarah. Toby’s Ink, som er ejet af Thomas Bylov, der lige nu ridser blæk ind i en kunde, har aldrig haft problemer med overboen. Bylov er tidligere pædagog, og har ingen relation til banderne, selvom – som han siger – at mange udefrakommende tror, at det automatisk er sådan, når man er tatovør, og der bor rockere ovenpå.

Han er den eneste, der vil stå frem her i Maribo. Satudarah hilser pænt og er høflige, når de går forbi, siger han. Og da han så en af dem med svære muskler stå og spise en soft-ice, var det højst komisk.

»Jeg så da helst, at de fandt et nedlagt landbrug ude på landet,« siger han. Hans analyse lyder også, at Satudarah ikke går efter almindelige folk, der ikke gør dem ondt.

»Man kan sige, at myndighederne passer godt på bygningen for tiden,« griner Thomas Bylov og henviser til det telt, politiet rejste op til festen.

Hvordan kommer man ind til Satudarah?

»Bare rundt om hjørnet, ind i gården,« siger han. Og det gør vi så, går derhen og ringer på en lille dørklokke med kamera rettet mod os og kort efter tramper en person ned af trapperne og åbner døren.

»Hej,« siger han.

Hej, jeg er journalist fra Berlingske. Jeg vil høre om den konflikt, I er i med Mongols, siger jeg og fotografen får øje på hans knoer, som er sårede til.

»Ha, der er ikke nogen konflikt. Det er dem (Mongols, red.), der tror, der er en konflikt.«

Okay, hvad mener du med det?

»Jeg kan desværre ikke udtale mig, men du kan få nummeret på vores talsmand,« siger han venligt. Manden, der åbnede døren, er omkring de 30 år, af dansk oprindelse og fortæller, at han er fra lokalområdet. Han bekræfter, at de er med i Satudarah, han fortæller, de bor fire i lejligheden – lige så mange, som der blev anholdt i razziaen i bygningen 14. september - og han fortæller, at de ikke er farlige.

Må vi komme op?

Nej, det må vi ikke, og bag ham ser vi kun en trappeopgang og noget kunst på væggen.

Vi ringer til talsmanden fra Satudarah Nicky Terp. Han vil ikke medvirke, når det drejer sig om konflikten. Jeg spørger ind til de føromtalte angreb mod kiosker, som flere melder, at Satudarah står bag. Han siger, at kiosknedbrændingerne ikke har noget med Satudarah at gøre. Både i Nakskov og Sakskøbing er kiosker blevet angrebet. Vi tilbyder Nicky Terp at komme forbi hans hus, men han afviser. Han spørger bl.a., om vi har snakket med Mongols.

Satudarah kom til Danmark i 2013 fra Holland. Her slog de sig sammen med Værebros Hårde Kerne og oprettede sit første klubhus i Bagsværd. I dag er de også i Aalborg. Sidst de var i medierne, var da et af deres medlemmer, var blevet dræbt og parteret.

De fik lov til at slå sig ned i København uden de store skænderier fra rivaliserende grupperinger som Hells Angels og Bandidos. På det tidspunkt var der snak om at forbyde bl.a. Hells Angels i Tyskland, og den diskussion var nået til Danmark. Det kan være en af teorierne til, at de fik lov til at slå sig ned i klubhuset i Ballerup uden større ballade. Fordi de andre grupper frygtede for fremtiden. Det fortæller Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet (NEC). men på trods af balladen mellem de to grupper, er de ikke farligere end andre i miljøet.

»Det er rockere og bandemedlemmers måde at kommunikere på, men det er det sprog, de alle taler,« siger han og fortæller, at Satudarah bl.a. har overtaget medlemmer fra Bandidos.

Det sprog, har som nævnt også gjort sig gældende på Lolland-Falster. Og for at komme videre i konflikten, tænder vi bilen og triller mod Nakskov. Her er en kiosk blevet nedbrændt.

Mini Chicago og motorbøller

Anne’s Bodega i Nakskov er før blevet kædet sammen med bandekonflikter. Det er ejeren, Jesper Hemmingsen, efterhånden svært træt af. Årsagen var et knivstikkeri på pladsen bag værtshuset, hvor politiet lånte hans videoovervågning. Banderne kommer ikke ind her, siger han.

»Det ved de også godt. Mit publikum er lidt ældre, og jeg vil ikke have bandemedlemmer her. Og hvis de er her, kan politiet komme efter mig, og det gider jeg sgu heller ikke. Jeg driver værtshus, jeg gider ikke rygmærker,«siger han og en af hans kunder, Jacob Juel, nikker og fortæller, at, jo, banderne er i byen, men det har de sgu altid været. Han har boet i Nakskov i 37 år, hele sit liv, og det er jo ikke for sjov, at stedet her engang hed Mini Chicago, siger han.

Men lige nu er Jacob Juel mere bekymret for alle de unge, som kører ræs rundt i byen. Mange af dem har ikke kørekort. Derfor har der bl.a. været møde for bekymrede fædre, som frygter, at deres børn bliver ramt af motorbøller. Banderne – de slås jo bare med hinanden.

Michael Kjeldgaard, der er politiinspektør fra Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet (NEC), fortæller, at området traditionelt har været belastet.

»Sydsjælland og Lolland-Falster har en historik med forskellige grupperinger og konflikter. Når banderne skal finde et nyt sted, leder de efter et foot hole. Altså et sted, hvor der allerede er folk i miljøet i lokalområdet. Det gør det nemmere at hverve, og når man har hvervet, er næste skridt at oprette et officielt chapter, og det er, hvad vi ser her,« siger han.

Vi skal ikke længere tilbage end til sidste efterår for at finde lignende situationer i politikredsen. Her sloges Bandidos mod Satudarah. Før det - i foråret 2016 - var banderne Brothas (Dem som Loyal To Familia slås med i København) og Gremium i krig, og ved årsskiftet til 2015 sluttede konflikten mellem Bandidos og Black Army.

Men udover de unge drenge, som kører ræs i Nakskov, ånder der tilsyneladende fred og ro her.



Men så var der den kiosk.

Tårsvejens Kiosk i Nakskov blev brændt ned den 5. august. Den samme kiosk var den 22. juli centrum for et knivstikkeri, der blev knyttet til bandekonflikten. Dengang blev to mænd på 19 og 20 år ramt af knivstik. Den 19-årige var hårdt såret efter overfaldet.

Kører man derover er der spånplader for døren og et skilt, hvor der står adgang forbudt. Og det er ikke her, man finder Mongols. Flere lokale siger, det er dem, der holder til der. Men der er flere forurettede kiosker. Og én af dem ligger i Sakskøbing.

»De er fuldstændigt sindssyge«

På vejen mod Sakskøbing kører man forbi Maribo og Våbensted, før man ender i centrum af byen. Her bor 4545 indbyggere, og her ligger Nete’s Kiosk. Den 11. juli blev der affyret skud mod kiosken, kun få dage efter et masseslagsmål i Nykøbing Falster udenfor en kiosk i Dronningsgade, hvor 20 personer med relation til bandemiljøet var involveret. Dele af Sakskøbing blev afspærret efter skudepisoden, og halvanden måned senere den 25. august brændte Nete’s Kiosk så. Branden blev efterforsket som påsat.

En borger i Sakskøbing kender til Mongols. Vedkommende vil ikke stå frem af frygt for, hvad det vil medføre. Personen siger følgende om episoder ved Nete's Kiosk:
»Jeg har set dem smadre en bil helt umotiveret, tæske personer og handle med narko. Folk er flygtet fra dem efter at være blevet banket. De er fuldstændigt sindssyge.« Siger vedkommende om Mongols.

Mongols har, siden de slog sig ned i Danmark i slutningen af sidste år, konstant har været i konflikt. Både mod Loyal to Familia og mod NordVest Copenhagen i hovedstaden. Michael Kjeldgaard fra NEC fortæller, at Mongols ikke har en fast base på Sydsjælland eller resten i af Danmark, men holder til omkring Albertslund og Taastrup. Oprindeligt kommer de fra USA, hvor de var i krig mod Hells Angels.

Ved siden af Nete’s Kiosk er der en grøn port. Ad omveje får vi at vide, at alt, hvad der foregår bag den, hovedsageligt drejer sig om tre mænd. Én far og hans to sønner.

Da vi banker på den grønne port, åbner en mand op og står sådan, at vi ikke kan se ind i gården bag ham. Manden er ikke særlig høj, jeg skyder ham til at være i starten af 20’erne, og han siger med et drillende blik, at han helst ikke vil udtale sig. Han fortæller, at han ikke er en del af Mongols. Vi spørger:

Hvorfor ligger I i krig med Satudarah?

»Det gør vi heller ikke længere. Det har vi løst. Vi har snakket, du ved.«

Hvad handler det om?

»Jeg er ikke en del af Mongols, men min bror er. Du kan få hans nummer,« siger han. Da vi ringer til broren, siger han, at han kan tale dagen efter klokken 17.00.

Før vi ringer til broren, skal vi have præsenteret en mand, som i september fortalte i retten, at han ejer Nete’s Kiosk. Han er 46 år. Han har tidligere afvist at være en del af bandemiljøet. Her er dele af hans generalieblad:

Han er dømt for bl.a. 31. marts i år i Nete’s Kiosk i Sakskøbing og en lejlighed over kiosken at have været i besiddelse af i alt 230 gram hash, samt i en periode forud for dette at have videresolgt ikke under 1,7 kilo hash.

13. juni var politiet igen på besøg i kiosken, og denne gang blev den 46-årige fundet i besiddelse af cirka 225 gram hash med henblik på videresalg eller videreoverdragelse samt for i en periode forud for den pågældende dato at have solgt ikke under 378 gram hash videre til en større kreds af personer.

Han blev også dømt for en nat i begyndelsen af maj at have skubbet og slået ud efter en politibetjent i Maribo og efterfølgende at have kastet småsten efter betjenten og yderligere en betjent. Han blev i år dømt til i alt otte måneders fængsel og betinget udvisning, skriver folketidende.dk.

Da broren tager telefon bekræfter han tre ting: De to mænd er brødre og ejeren af Nete's Kiosk, som lige er blevet beskrevet, er deres far. Han fortæller, at de to andre ikke er en del af Mongols, men det er han selv.

Han bekræfter, at de driver kiosken i Sakskøbing, at de lejer den i Nakskov, og at den kiosk, hvor der var masseslagsmål ud for i Nykøbing Falster, lejes af »nogle af drengene«. Og så siger han, at han har fået at vide »oppe fra«, at han ikke må udtale sig om selve konflikten. Dermed vil han heller ikke fortælle, om de ved, hvem der har stået bag angrebene på kioskerne, eller om kioskerne har noget med Mongols at gøre.

Kim Kliver deler ikke manden i portens opfattelse af, at konflikten er slut eller klaret internt. Han vil desuden ikke udtale sig om enkelte individer i konflikten, ligesom han ikke vil be- eller afkræfte, om kioskerne drives af Mongols, men bekræfter, at angrebene på kioskerne var banderelaterede. Kim Kliver bekræfter, at politiet er massivt tilstede i området, men vil ikke komme nærmere ind på antallet af biler eller betjente.  I Rigspolitiets banderapport, der blev udgivet i år, var der 1.257 personer i Danmark tilknyttet rocker- eller bandegrupperinger per 1. januar 2017.

Det har ikke været muligt at få kontakt til ejeren af Nete's Kiosk. Berlingske er bekendt med Mongols-medlemmets identitet samt hans far og bror. Det samme gør sig gældende vedrørende manden, der åbnede døren hos Satudarah.