Brandfolk er rykket ud til en kraftig brand i en bygning på Ølandsvej i Viborg.

Branden skaber sort tyk røg, der driver mod øst og sydøst. Derfor opfordrer politiet folk i området til at holde døre og vinduer lukket.

Der er varslet med sirener i området for at gøre beboerne opmærksomme på, at de skal holde sig inden døre.

Det fortæller Lars Even, vagchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

»Vi ved ikke, hvordan det er opstået, men der er ild i den her bygning i Viborg, og der er mistanke om, at der kan være gift i røgen. Det er derfor, der er varslet.«

Det drejer sig om en stor ladbygning, hvor halvdelen af bygningen allerede er udbrændt.

Der er også flammer i den resterende del af bygningen.

Forventningen er, at det hele brænder ned.

Branden skaber sort tyk røg, der driver mod øst og sydøst. Derfor opfordrer politiet folk i området til at holde døre og vinduer lukket.

Der har netop været aktiveret et sirenevarsel, for der er fortsat eksplosioner fra gasværket i laden.

Området er præget af trafikkaos og masser af mennesker.

Politiet forsøger at dirigere folk væk fra området.