Østjyllands Politi fik natten til torsdag et alarmopkald fra en mand, der fortalte, at han havde slået sin overbo ihjel på Engdalsvej i Brabrand.

'Der blev sendt flere patruljer til adressen, hvor der på gaden blev fundet en 56-årig kvinde, der var dræbt af flere knivstik,' skrev politikredsen i en pressemeddelelse tidligt torsdag morgen.

Underboen - der er 53 år og formodes at være gerningsmanden - var på stedet, da politiet ankom.

Klik her og se mere tv på localeyes.dk

Torsdag morgen var der kun efterladt få tegn på politiets arbejde på Engdalsvej i Brabrand. Vis mere

Ved du noget om sagen? Så hører vi gerne fra dig. Skriv en mail til B.T.

Han blev efterfølgende anholdt og kørt til politigården.

I nat har politiet været til stede i området med flere patruljer og hundepatruljer, ligesom politiet har lånt lys og telte fra Beredskabsstyrelsen i forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen.

En nabo fortæller til B.T., at hun midt om natten vågende af politiets arbejde:

»Jeg kunne se sirenerne fra mit vindue, og så politiet på gaden, men jeg ved ikke, hvem den dræbte er,« siger en nabo.

En anden nabo forklarer, at politiet forsat var til stede foran etageejendommen på Engdalsvej klokken 5.30 i morges, da han tog på arbejde:

»De spurgte, om jeg havde hørt nogle lyde i løbet af natten, men det har jeg ikke. Jeg har sovet tungt. Så jeg ved ikke mere. Efter de havde spurgt om det, fik jeg lov til at køre på arbejde.«

Ifølge en anden beboer, B.T. har talt med, gik en politimand rundt og bankede på hos lejlighederne tæt på gerningsstedet tidligt i morges:

»Jeg vågende ved, at en politimand bakende på og spurgte, om jeg havde set eller hørt noget,« fortæller en nabo som også måtte skuffe betjenten og fortælle, at han havde sovet uforstyrret igennem hele natten.

B.T.s udsendte på stedet fortæller klokken lidt over otte torsdag morgen, at politiet ikke er til at se i området:

»Kun en smule afspærringstape vidner om, at der er sket noget. Der ligger en skole tæt på, så folk afleverer deres børn og kører på arbejde, som de plejer.«

Ifølge B.T.s udsendte har de lokale, han har talt med, hverken set eller hørt noget på Engdalsvej torsdag nat:

»Jeg spurgte nogle hundeluftere, om de vidste, hvor drabet havde fundet sted, og så svarede de 'hvad for et drab?'. De blev meget chokerede, da de forstod, hvad der var sket.«

'Motivet for drabet er fortsat ukendt', oplyser politiet.

De modtog alarmopkaldet klokken 01:15 natten til torsdag.

Den dræbte kvindes pårørende er underrettet.

Den 53-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 11.30 torsdag, oplyser Østjyllands Politi på Twitter og tilføjer:

'Anklager anmoder om dørlukning, hvorfor vi ikke kan oplyse yderligere om sagen.'

Opdateres...