Kevin Magnussen manglede i weekenden sin sædvanlige målestok.

Uden Romain Grosjean i den anden side af Haas-garagen er det svært at vurdere danskeren.

Men kvalifikationsresultatet – en 16.-plads – var et af de bedste i lang tid.

Og han var kun en 10.-del fra at slå en Red Bulls Alexander Albon

Karakter: 6

Løbet var til gengæld en skuffelse. Jo – bilen fungerede ikke optimalt efter lidt kontroverser på første omgang, men rookien Pietro Fittipaldi i den anden Haas var overraskende tæt på danskeren.

Undervejs lavede Magnussen også et par småfejl, der udløste et sort/hvidt advarselsflag.

Ikke et af Magnussen bedste løb – der bliver kun til et 6-tal

Sergio Perez – første sejr til en mand, der måske er på vej ud af Formel 1.

George Russel – fik med sin stand-in-indsats understreget, at han er fremtidens mand hos Mercedes

Romain Grosjean – en decideret helt. Også for at tale så åbent og ærligt om horror-crashen.

Red Bull-boss Christian Horner – for at antyde, at man kunne indsætte Nigel Mansell (67 år) i årets Young Driver Test. Tag den, Renault og Alonso!

Mercedes – det ellers så perfekte team havde store problemer i pitten.

Lewis Hamilton – de kommende kontraktforhandlinger bliver ikke nemmere efter Russels stand-in-indsats

Haas F1 Team – det er decideret pinligt, at Magnussen skal slutte F1-karrieren i en så dårlig bil

Christian Lundgaard – snydt for Formel 1-test og fik kun fire point med fra sæsonens seks sidste Formel 2-løb

Sæsonfinalen på Yas Marina-banen i Abu Dhabi allerede næste uge.

Det var her, Kevin Magnussen kørte sine første, officielle Formel 1-kilometer i Young Driver Testen 2012.

Det bliver også her, Formel 1-karrieren slutter på en underlig akavet måde.

På grund af skærpede corona-regler må Formel 1-familien hele ugen kun opholde sig på Yas Island, der er bevogtet af politi.