»Det er godt at have en stærk kører som Kevin i feltet.«

»Han går helt sikkert til kanten, men hvis man skal vælge mellem at køre som Kevin eller bare være en ’blød’ kører, der er nem at overhale, så er Kevins udgave den bedste. Når man kommer op på siden af ham, ved man bare, det bliver en hård kamp.«

»Når man kommer forbi en af de hårde drenge som ham, føles det godt inden i. Hvis en overhaling er for nem, føles den bare ikke tilfredsstillende på samme måde. Jeg glæder mig til nogle nærkampe med Kevin i år. Vi er begge ’rå’ racerkørere, så det skal nok blive sjovt.«

Det er Daniel Ricciardo der taler. Ordene faldt, da jeg i februar sludrede med ham ved Renaults Formel 1-præsentation i Enstone. Som det fremgår, var Ricciardo dengang vild med Magnussen.

Søndag blev australieren så udsat for Magnussens robuste kørestil, og det var åbenbart ikke helt så ’sjovt’, som han havde regnet med. Omgang efter omgang forsøgte han i sin Renault, der var markant hurtigere end Magnussens Haas, at komme forbi danskeren.

Magnussen afviste hårdt og kontant Ricciardos overhalingsforsøg, og han kom i mål på 13.-pladsen, et par tiendedele foran australieren. Lige efter løbet kritiserede Ricciardo danskerens kørestil, og antydede, at han ville have en ’kammeratlig samtale’ med ham.

Et par timer efter løbet var Ricciardo mere rolig og tonede kritikken ned til at »det var frustrerende, at jeg ikke kunne komme forbi Magnussen.«

I Formel 1 er det stort set ligegyldigt, om man bliver nummer 13 eller 14. Der er kun point til de 10 første, men den hårde kamp på Hungaroring siger meget om Magnussen.

Og egentlig også om Ricciardo. De er, som australieren var inde på i februar, ’rå’ racerkørere, der kæmper om hver eneste placering og hver eneste meter.

Det er jo også det, de bliver betalt for (Ricciardo med angiveligt mere end 200 millioner kroner om året), og det er det, tilskuerne elsker, og det er det, der får hundredevis af millioner til at tænde for TV søndag eftermiddag.

Og det er det, der er tilladt. Det er jo ikke op til Ricciardo at fælde dom over Magnussens kørestil. Den opgave påhviler de fire dommere, bilsportsforbundet FIA udpeger til hvert løb. En af dem er tidligere topkører, og det er ham, der forklarer sine tre ’civile’ kollegaer, hvad der sker i en Formel 1-racer med 300 km/t.

I Ungarn hed kører-dommeren Danny Sullivan. Amerikaneren har kørt Formel 1, vundet Indy 500 og været med i Le Mans. Han ved hvad det handler om, og han er i modsætning til Ricciardo (og Nico Hülkenberg, Fernando Alonso og andre brokkhoveder) neutral.

Jeg stødte tilfældigt ind i Sullivan i Budapest lufthavn mandag morgen, og selvfølgelig snakkede vi om Magnussens kørsel.

Han fortalte, at dommerne naturligvis havde bemærket danskerens robuste forsvar af 13.-pladsen. Han sagde, at Magnussen lænede sig op af en officiel advarsel, og at hans kørsel ’ikke var ideel’. Den var lige på grænsen af det tilladte.

Men det er netop det, Formel 1 handler om; at finde grænser. Tekniske grænser, skrid-grænser, fysiske grænser osv. Magnussens kørsel på Hungaroring var, som så ofte før, på grænsen. Og så er historien egentlig ikke længere.

Som Ricciardo også sagde tilbage i februar: »Kevin er cool! Det er godt, at have nogle hårde fyre i Formel 1!«