Det lyder som noget Barbie ville bo i - et 'Malibu-mansion', men nu er det Ellen DeGeneres, der skal bo der.

Den populære, amerikanske talkshow-værtinde Ellen DeGeneres har fået nyt tag over hovedet.

Sammen med konen Portia de Rossi, kendt fra tv-serien Ally, har hun købt Brad Pitts luksuriøse Malibu-hjem for 68,5 mio. kr.

LÆS OGSÅ: 

For den pris får Ellen en ejendom, der består af hele to huse, en pool, en tennisbane og vidtrækkende, frodige haver. Det skriver Daily Mail.

De to huse når sammen op på ca. 380 kvadratmeter, så der er rigelig plads at boltre sig på, selvom parret er vant til lidt videre rammer for tilværelsen. Forud for købet har de nemlig sat deres 1.390 kvadratmeter store bolig til salg til den svimlende pris af 280 mio. kr. for ifølge People.com.

LÆS OGSÅ: 

Parret fik presset Fight Club-stjernen 11,5 mio. kr. ned i pris, da de købte ejendommen i Malibu ifølge Daily Mail.

De to huse i Malibu har fire soveværelser og fire badeværelser - så der er god plads, hvis de nye ejere får overnattende gæster. I så fald vil de også kunne nyde livet foran en af de tre pejse eller hoppe en tur i bølgen blå ved det tilstødende stykke private strand, der følger med i købet.