Få timer før Susan K tog i byen i Århus, fortalte hun til B.T., at den voldsmand, der overfaldt hende uden for det københavnske diskotek Natcafeen for en måned siden, stadig ikke er blevet fanget.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hun var taget til Århus for at hygge sammen med familien og skulle fejre jul i Viborg sammen med sin mor, moster, fætre og morfar. 

Hun fortalte, at hun stadig døjer med eftervirkningerne af overfaldet.

- Jeg har stadig ondt i knoglen i ansigtet, særligt når det er koldt. Men der er ingen misfarvning længere, fortalte realitybaben, der i går lagde vægt på, at voldsmanden ikke skulle slippe ustraffet fra det tilfældige overfald.

- Han slipper satme ikke. Det var to mennesker på en aften, det gik ud over. Det burde man ikke kunne slippe godt fra, sagde hun til B.T.

Nu sidder hun altså tilsyneladende selv i saksen med en anmeldelse for vold hængende over hovedet efter den fatale bytur i Århus.

Hun sagde da også i samtalen i går, at hun nægtede at lade sig skræmme væk fra nattelivet.

 - Man kan jo ikke gå og frygte, at man bliver slået ned bagfra hele tiden. Så skal man gå og kigge sig over skulderen resten af sine dage. Det kunne være gået ud over hvem som helst den aften.

Garderobepigen vil formentlig sige det samme om Susan, der er kæreste med Søren, kendt fra Robinson.